Annonce
Politik

EU-kriminelle slipper for betinget udvisning

Hvis en udlænding begår kriminalitet i Danmark, men af forskellige årsager ikke skal udvises, kan personen blive betinget udvist. Men den regel skal EU-borgerne undtages fra, foreslår justitsminister Morten Bødskov (S).

Det sker, forklarer ministeren, fordi EU-kommissær Vivian Reding har udtrykt bekymring for, om reglerne om betinget udvisning af EU-borgere er i overensstemmelse med EU-retten.

- Den bekymring har jeg valgt at lytte til, og det er derfor, jeg nu lægger op til denne tekniske ændring, siger Morten Bødskov.

Folketinget førstebehandler lovforslaget torsdag, og Morten Bødskov kan vide sig sikker på et flertal, da Enhedslisten har tænkt sig at stemme for.

Men hos Dansk Folkeparti vækker det fortørnelse, at ministeren vil ændre reglerne.

- Hvis de er udenlandske statsborgere og begår kriminalitet, skal de da smides ud. Dette lovforslag gør det på flere måder vanskeligt at udvise kriminelle udlændinge, og det er uholdbart, siger partiets integrationsordfører, Martin Henriksen.

En betinget udvisning betyder, at den kriminelle udlænding sendes ud af retssalen med en besked om, at hvis personen træder over stregen igen, så bliver han eller hun udvist fra Danmark.

I praksis er der dog flere eksempler på, at en betinget udvisning ikke er blevet gennemført, selvom den dømte har begået ny kriminalitet i prøveperioden.

Morten Bødskov fastholder, at der er tale om en teknisk ændring, der ikke vil få betydning for, hvem der kan udvises.

- Betinget udviste blev ikke før udvist af landet, og de skulle begå ny kriminalitet, før domstolene kunne beslutte at udvise. Og det vil også fremover efter ændringen på samme måde være domstolene, der skal tage stilling til, om der i en konkret sag skal ske udvisning eller ej, siger han.

Det var den tidligere VK-regering, der indførte reglerne om betinget udvisning i 2006 med støtte fra Dansk Folkeparti. Baggrunden var et ønske om at sætte ind over for kriminalitet begået af udlændinge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH