Kriminalforsorgsforeningen er enig med Mette Frederiksen i, at vi skal tage ved lære af terrorangrebet.
Terrorangrebet i København og en manglende indsats i forhold til den formodede gerningsmand viser tydeligt, at en del ting skal gøres bedre.
Det siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, efter at justitsminister Mette Frederiksen (S) torsdag aften har varslet nye tiltag på baggrund af redegørelser af forløbet frem til angrebet i midten af februar, da to mennesker blev dræbt.
- Det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men det skal ikke afholde os fra at lære af denne situation, konstaterer John Hatting.
Det er især et manglende samarbejde mellem de enkelte dele af retssystemet, som formanden peger på som et område, der kan gøres bedre.
Han nævner for eksempel, at der har været et for dårligt samarbejde i forhold til håndteringen af den formodede gerningsmand bag terrorangrebene i København, Omar El-Hussein.
Tidligere har Berlingske beskrevet, hvordan Omar El-Hussein tolv dage før attentaterne troppede op på jobcenter for unge, Ungecentret, på Vesterbro efter næsten et års varetægtsfængsling.
Men Omar El-Hussein endte hverken i job eller uddannelse og dukkede aldrig op til et efterfølgende møde med jobcentret.
- Når man hverken fra jobcentret kan hjælpe ham her og nu, og Kriminalforsorgen kun får underrettet PET, men ikke andre relevante myndigheder - især kommunerne - så har vi et system, som ikke arbejder tæt nok sammen.
- Det synes jeg, at ministeren erkender, og det er jeg glad for, da det er min opfattelse, at den her sag er et eksempel på manglende samarbejde. Hele retssystemet kunne simpelthen være langt bedre, siger John Hatting.
De 11 tiltag, som Mette Frederiksen har varslet, udgør tilsammen noget, der kunne ligne et serviceeftersyn af store dele af rets- og fængselsvæsnet.
Både reglerne for brug af prøveløsladelse, anvendelsen af reststraf og betingede domme, samarbejde mellem myndigheder omkring løsladelse af fanger og brugen af samfundstjeneste skal nu under lup hos forskellige myndigheder.
Også berammelsen af sager ved domstolene - der ofte kan udskyde sager i måneder - skal granskes, ligesom de særlige indberetninger fra Kriminalforsorgen om mulige radikaliserede fanger skal det.