Annonce
Politik

Fængsler har i flere tilfælde sjusket med persondata

Kriminalforsorgen har i flere tilfælde ikke levet op til reglerne for persondatasikkerhed, og det møder kritik hos SF. (Arkivfoto) Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Datatilsynet har fundet mangler i Kriminalforsorgens håndtering af persondata. - Det er noget sjusk, siger SF.

I snart halvandet år har Kriminalforsorgen skullet indrette sig efter nye regler for persondatasikkerhed, efter at persondataforordningen blev indført i EU.

Men nu viser det sig, at Kriminalforsorgen, der driver de danske fængsler og arresthuse, flere gange ikke har kunnet leve op til den gældende lovgivning.

Det viser et skriftligt svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til SF's retsordfører, Karina Lorentzen, som har spurgt, hvordan Kriminalforsorgen efterlever persondataforordningen.

I svaret fremgår det, at "flere eksterne tilsyn foretaget af blandt andet Datatilsynet har vist, at Kriminalforsorgen på en række områder er nødt til at forbedre sin indsats for at beskytte borgernes og de ansattes persondata effektiv og leve op til lovgivningens krav på området".

Det er ikke just et svar, der vækker jubel hos retsordføreren fra SF.

- Det er noget sjusk, at Kriminalforsorgen ikke har levet op til sit ansvar og har styr på sine persondataoplysninger.

- Det er trods alt rigtig følsomme oplysninger, som de behandler, fordi det handler om indsatte i vores fængsler, siger Karina Lorentzen.

I svaret bliver det også nævnt, at Datatilsynet i et enkelt tilfælde har rejst "alvorlig kritik" af Kriminalforsorgens behandling af personoplysninger.

Kriminalforsorgen oplyser, at den på baggrund af kritikken har rettet op på mangler og også arbejder med flere tiltag, der skal styrke databeskyttelsen og informationssikkerheden.

Samtidigt beklager man, at der har været problemer.

- Det er særdeles beklageligt, at Kriminalforsorgen ikke fuldt ud lever op til kravene i databeskyttelseslovgivningen, og Kriminalforsorgen har derfor foretaget organisationsændringer og omprioriteret personaleressourcer med videre for snarest at bringe den situation til ophør, skriver Kriminalforsorgen i svaret.

Kriminalforsorgen tilføjer, at den igangsatte indsats for at styrke databeskyttelse og informationssikkerheden i Kriminalforsorgen forventes at løbe over de kommende år.

I svaret siger justitsminister Nick Hækkerup om situationen:

- Jeg er enig med Kriminalforsorgen i, at det er særdeles beklageligt, at Kriminalforsorgen ikke fuldt ud lever op til kravene i databeskyttelseslovgivningen.

- Jeg forventer, at Kriminalforsorgen bringer forholdene i orden, skriver han.

Ritzau ville gerne have have haft en uddybende kommentar fra ministeren, men i en mail henviser Justitsministeriet til Kriminalforsorgen.

Hos Kriminalforsorgen forklarer it-direktør Stine Hegelund Bertelsen, at der efter kritikken blandt andet er indledt en awareness-kampagne i hele Kriminalforsorgen for at øge medarbejdernes opmærksomhed og viden, når de i det daglige arbejde behandler borgeres oplysninger.

Persondataforordningen - også kendt som GDPR - blev indført i EU 25. maj i fjor. Kort sagt er den skabt for at beskytte borgernes persondata fra at blive misbrugt.

  • RB PLUS Rekordmange anbringelser i sikringsceller
    Kriminalforsorgen har i flere tilfælde ikke levet op til reglerne for persondatasikkerhed, og det møder kritik hos SF. (Arkivfoto) Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser