Fagbevægelsen kritiserer, at supplerende dagpenge forværres om et år, mens forbedringer først sker efter valg.
Fra 1. juli næste år vil nye vilkår for supplerende dagpenge betyde, at mange flere vil fravælge kortere job og i stedet blive på de fulde dagpenge. Sådan lyder en fælles advarsel fra fagbevægelsen.
LO, FTF og Akademikerne skriver således i høringssvaret til det lovforslag, der udmønter dagpengeforliget fra december, at det er urimeligt, at man udskyder de forbedringer, der skulle gøre det mere attraktivt at tage korte job.
- Det er meget urimeligt, at politikerne gør det sværere at få supplerende dagpenge og først senere forbedrer reglerne, siger FTF's formand, Bente Sorgenfrey, i en pressemeddelelse.
- De nye skrappe vilkår vil betyde, at mange flere vil fravælge kortere job og i stedet blive på de fulde dagpenge - stik imod politikernes hensigt. Jeg opfordrer til, at politikerne genovervejer det her og finder en løsning.
I dagpengeforliget fra december blev forligspartierne enige om at indføre forbedrede optjeningsmuligheder, så det ville blive lettere og mere attraktivt at tage et kortere job og få supplerende dagpenge.
Men forbedringerne træder først i kraft efter næste folketingsvalg på grund af et forlig om supplerende dagpenge fra 2008. Fagbevægelsen kritiserer, at de skrappere vilkår træder i kraft før forbedringerne.
Man har ret til 30 ugers supplerende dagpenge. Når tiden er opbrugt, kan man genoptjene en ny periode med 30 ugers supplerende dagpenge ved at arbejde i et halvt år. Arbejdskravet til det halve år øges fra 130 til 146 timer fra 1. juli næste år.
Når man har opbrugt de 30 uger, vil en enkelt dags arbejde på en måned betyde, at man mister retten til supplerende dagpenge for hele måneden.
De planlagte forbedringer af vilkårene træder senest i kraft i juni 2019, som er det tidspunkt, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) senest skal have udskrevet valg.