Annonce
Politik

Fagforening: Dansk fregat burde ikke være sendt af sted

Fregatten "Iver Huitfeldt" oplevede radarsvigt og defekt ammunition under droneangreb i Det Røde Hav i marts. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Formand for forsvarets største fagforening kalder det ledelsessvigt, at "Iver Huitfeldt" blev sendt af sted.

Fregatten "Iver Huifeldt" burde slet ikke være sendt af sted i første omgang.

Det siger Jesper Korsgaard Hansen, der er formand for forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel (CS).

Et vitalt forsvarssystem svigtede, da fregatten i marts nedkæmpede fire droner i Det Røde Hav, hvor skibet er udsendt for at bekæmpe angreb fra houthi-bevægelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver forsvarsmediet Olfi tirsdag.

- Hvis det er rigtigt, burde den slet ikke have været af sted, før man var klar over, om de våbensystemer, der er om bord, virker. Det er ikke nogen legeplads, man skal ned på, siger Jesper Korsgaard Hansen til Ritzau.

- Vi var slet ikke klar til at tage af sted, og det er dybt rystende, tilføjer han.

I hans øjne er der tale om et ledelsessvigt. Han bider særligt mærke i, at Olfi skriver, at problemerne, som fregatten oplevede, ikke er nye.

Kommandørkaptajn og skibschef Sune Lund skriver fire dage efter angrebet til Søværnskommandoen, at det er deres "klare opfattelse, at udfordringen har været kendt i årevis, uden at der har været den nødvendige og påtrængende forståelse for, at det haster med at løse problemet", skriver Olfi.

- Der er nogen, der har sendt dem af sted velvidende, at de ikke var klar, siger Jesper Korsgaard Hansen og påpeger, at man skulle have afventet, at skibet kunne sendes af sted.

En stribe tekniske problemer udsatte ifølge mediet soldaterne for fare under angrebet i marts, fordi fregatten i en halv time ikke kunne affyre sit eneste luftforsvarsmissil.

Fordi fregattens centrale forsvarssystem svigtede, blev kanonerne taget i brug. Men halvdelen af granaterne detonerede kort efter at have forladt kanonerne uden af være i nærheden af fjendtlige mål.

- Jeg ved godt, at det er nogle farefulde missioner, men det er altså arbejdsgivers pligt at sørge for, at tingene er i orden, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger til Olfi, at han ikke var vidende om hændelsen, og han vil bede forsvarschefen om at redegøre nærmere for forløbet.

/ritzau/

  • Denmark Navy mission in the Red Sea
    Fregatten "Iver Huitfeldt" oplevede radarsvigt og defekt ammunition under droneangreb i Det Røde Hav i marts. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion