Danskerne skal stemme om det danske retsforbehold. Hovedårsagen er det fortsatte samarbejde i Europol.
Danskerne skal til afstemning om det danske retsforbehold senest til marts 2016. Det ligger fast, efter at SR-regeringen tirsdag har indgået en aftale med SF, Venstre og De Konservative.
* Retsforbeholdet var ét af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992.
* Maastricht-traktaten samt de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993.
* De tre andre forbehold er unionsborgerskab, euroen samt afgørelser og aktioner på forsvarsområdet.
* Retsforbeholdet, som nu kan stå for fald, omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder.
* Det handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetslige samarbejde og det civilretslige samarbejde.
* Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet.
* Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats over for narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse.
* Tirsdagens aftale betyder, at ja-partierne lægger op til, at Danmark tiltræder 22 såkaldte retsakter. Det giver blandt andet mulighed for at deltage i Europol-samarbejdet.
* Partierne er til gengæld enige om samtidig at vælge en stribe andre dele af EU-samarbejdet på retsområdet fra.
* Det betyder først og fremmest, at Danmark ikke skal være med i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, selvom danskerne ved folkeafstemningen siger ja til at erstatte retsforholdet med en tilvalgsordning.
Kilder: EU-Oplysningen og "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retslige og indre anliggender".