Lars Løkke beskylder regeringen for at gemme milliard-regninger til efter valget. Se hvilke her.
Lars Løkke Rasmussen lancerer i torsdagens udgave af Berlingske et angreb på regeringens håndtering af økonomien.
Venstre-formanden mener, at ministerholdet gemmer en række konkrete og potentielle regninger til efter valget.
Her kan du se hvilke:
* Reform af elmarkedet: Venstre påpeger, at der regnskabsteknisk mangler en milliard i elafgiftsprovenu efter overgangen til engrosmodellen, som træder i kraft den 1. marts 2016.
* Besparelser på beredskabet: I sidste års vækstaftale indførte man en årlig besparelse på beredskabet. Venstre, som selv er med i aftalen, påpeger at de forudsatte effektiviseringer først træder i kraft fra 2016, og at der i alt skal spares en milliard frem til 2020.
* Erhvervsskolereform: Venstre opgør regningen for negativ budgetregulering på Undervisningsministeriets område i 2017 til 2019 til 1,3 milliarder kroner. Venstre er med i aftalen om reformen.
* Folkepension til flygtninge: I finanslovaftalen giver regeringen fuld folkepension til flygtninge, hvilket ifølge Venstre er sat til at koste 90 millioner kroner om året. Ifølge partiet har regeringen kun sat 7,1 millioner kroner af til finansiering.
* Afghanistan: Regeringen har besluttet at spare 64 millioner kroner på udviklingsbistanden til Afghanistan i 2015 i forhold til det aftalte gennemsnitsniveau på cirka 530 millioner kroner. Dermed mener Venstre, at man skubber en regning på 64 millioner kroner til 2016.
* Terrorpakke: Regeringen vil tilføre politiet 417 millioner kroner mellem 2016 og 2018 og lægger ifølge Venstre op til først at finde pengene ved efterårets finanslovforhandlinger.
* El- og brintbiler: Den nuværende afgiftsfritagelse for el- og brintbiler udløber ved nytår, men regeringen har erklæret, at man ønsker at forlænge den. Det vil ifølge et svar fra Skatteministeriet medføre et provenutab på 1,5 milliarder kroner i perioden 2016-2018.
* PSO-afgiften: Afgiften, som skal finansiere omstillingen til grøn energi, blev underkendt af EU-Kommissionen. Regeringen arbejder på at finde model, som kommissionen kan acceptere, ellers mangler der en årlig indtægt på 4,3 milliarder kroner i 2017 voksende til 4,8 milliarder kroner i 2020.
* Togfonden: Udbygningen og elektrificeringen af den danske jernbane er finansieret af ekstra skatteindtægter fra olieproduktion i Nordsøen. Olieprisen er dog faldet voldsomt og med det aktuelle prisniveau risikerer fonden at mangle 18 milliarder kroner.
* Asylansøgere: På finansloven er der sat en milliard kroner af til at dække den stigende udgift til asylsystemet i 2015, men ikke i de efterfølgende år. Venstre påpeger, at en uændret flygtningestrøm vil medføre en lignende ekstraregning i de kommende år, ligesom regeringen endnu ikke har udmøntet halvdelen af den planlagt besparelse på udviklingsbistanden.
* Ejendomsvurderinger: Regeringen vil ændre det skandaleramte system, hvilket ifølge en rapport fra Deloitte kan ende med at koste op til 15,6 milliarder kroner.
Kilde: Venstre