Den nye trafikkontrakt mellem staten og DSB ændrer grundlæggende på reglerne for forsinkelser.
Fremover skal DSB måle mængden af rettidige tog på en ny måde og med nye mål.
Her kan du få styr på både de nye og de gamle regler for forsinkelser:
Under den snart tidligere trafikkontrakt er DSB blevet målt på forsinkelser og aflysninger hver for sig.
For at et fjern- og regionaltog, som udgør klart størstedelen af DSB's trafik, kan betegnes som rettidigt skal det afgå mindre end fem minutter og 59 sekunder for sent.
I 2014 var kravet til DSB, at 93 procent af alle fjern- og regionaltog skulle afgå rettidigt, og at 99,5 procent af alle afgange skulle afvikles uden aflysninger.
DSB nåede kravet om rettidighed, da 94,1 af togene afgik inden for tidsgrænsen, mens målet for aflysninger blev misset, da kun 98,9 procent af afgange blev gennemført uden aflysninger.
Fremover skal togene måles på et parameter, der kaldes "kunderettidighed", som ændrer beregningsmetoden på en række punkter:
* Grænsen for, hvornår et fjern- eller regionaltog betegnes som forsinket rykkes til tre minutter, den samme grænse som bruges for S-tog.
* Antallet af passagerer i det enkelte tog får betydning for, hvor meget forsinkelsen vægtes i den samlede opgørelse.
* Aflyste tog medregnes fremover som forsinkede tog.
For de kommende ti år gælder der følgende, årlige minimumkrav til kunderettidigheden for fjern- og regionaltog:
* 2015: 81,3 procent
* 2016: 81,8 procent
* 2017: 82,4 procent
* 2018: 82,9 procent
* 2019: 83,4 procent
* 2020: 86,1 procent
* 2021: 86,8 procent
* 2022: 87,4 procent
* 2023: 88,1 procent
* 2024: 88,7 procent
Overholdes målene i kontrakten ikke skal DSB betale bod til staten.
Desuden kan politikerne efter fem år opsige kontrakten helt eller delvist, hvis der ikke er leveret en tilfredsstillende rettidighed.
Her måles der dog ikke på kunderettidigheden, men derimod på operatørrettidigheden, der fraregner de forsinkelser, som DSB ikke selv har ansvaret for.
Kilde: Transportministeriet, DSB