Der er kommet flere udsatte boligområder og parallelsamfundsområder på regeringens liste i år.
Opgørelsen bliver i henhold til almenboligloven offentliggjort hvert år den 1. december.
Her kan du læse, hvordan et boligområde kommer på listen over udsatte boligområder og parallelsamfund:
* Et udsat boligområde betegnes som et alment boligområde, hvis der bor mindst 1000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere, som er i alderen 18 til 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent. Det er opgjort som et gennemsnit over de seneste to år.
- Andelen af beboere, der er dømt for at overtræde straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet, hvilket er opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
- Andelen af beboere i aldersgruppen 30 til 59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af alle beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 til 64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
* Hvis et boligområde har mindst 1000 beboere i området, opfylder mindst to af tre kriterier om uddannelses- og indkomstniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet samt kriminalitetsniveau, og hvor andelen af indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent, betegnes det som et parallelsamfund.
* Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, bliver i lovgivningen defineret som et omdannelsesområde. Listen over omdannelsesområder erstatter den tidligere liste over hårde ghettoområder, som blev offentliggjort første gang i 2018.
* Boligområder, som udgår af denne liste, skal fortsat gennemføre den udviklingsplan, der er vedtaget. Der er i alt 17 boligområder, som er omfattet af udviklingsplaner.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.
/ritzau/