Annonce
Politik

Fem skarpe til De Radikale om ny asylkurs

De Radikale kræver lempelser i udlændingepolitikken for at gå i regering. S holder fast i stramninger.

De Radikale går ikke med i en socialdemokratisk ledet regering uden lempelser i udlændingepolitikken, siger partileder Morten Østergaard til Politiken.

Men hvad er det konkret, partiet kræver ændret - og hvordan skal det lade sig gøre, når Socialdemokraterne ikke har tænkt sig at annullere stramninger, de selv har stemt igennem med blå blok? Integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) svarer:

Spørgsmål: Hvilke af de stramninger, der er blevet vedtaget nu, vil I overhovedet ikke være med til at lægge navn til i en eventuel SR-regering?

- Jeg synes, vi har gjort det meget klart, at vi kommer ikke til at lægge stemmer til tre års familiesammenføring, at tage værdier fra flygtninge eller spærre folk inde på ubestemt tid uden at sætte dem for en dommer.

- Men jeg kommer ikke til at sidde med listen og gennemgå det. Det vil bero på udviklingen i Danmark og verden - og hvordan de forskellige partier griber det an.

- Det er helt åbenlyst, at vi ikke har lagt stemmer til den strammerlinje, som regeringen har gennemført. Men det har Socialdemokraterne. Vi ønsker en anden retning for Danmark.

Spørgsmål: Det er ikke nyt, at I er uenige med Socialdemokraterne på udlændingeområdet. Hvorfor kommer I med den her udmelding nu?

- Vi svarer, når vi bliver spurgt. Der har været en diskussion om, hvorvidt der kom valg. Mette Frederiksen (S-formand, red.) opfordrede selv til valg. Jeg tror ikke, det kommer til at ske lige foreløbig.

- Vi havde et fint regeringssamarbejde med Socialdemokraterne med en god, afbalanceret udlændingepolitik. Nu må vi se, hvad vi kan nå frem til - hvis og når der kommer et valg.

Spørgsmål: Socialdemokraterne lægger ikke op til at ville ændre på de stramninger, de selv har været med til at vedtage - betyder det så, at vi ikke vil se en SR-regering?

- Det er for tidligt at sige. Det skal bare stå helt klart, at en regering, som vi bringer til magten, kommer til at føre en anden udlændingepolitik.

Spørgsmål: Giver det så mening at snakke om jer som et regeringsprojekt, når I ser så forskelligt på tingene?

- Det ser også ud som om, der også er andre partier, der ser forskelligt på tingene. Og Socialdemokraterne og De Radikale har stået meget forskelligt på flere områder og alligevel fundet hinanden.

Spørgsmål: Risikerer I ikke at skade hinanden i et regeringssamarbejde, fordi et kompromis får jer til at lande mellem to stole?

- Vi er jo forskellige partier. Det er de partier, der støtter den nuværende regering, så sandelig også.

- Vi står over for et grundlæggende valg: At fortsætte med strammerlinjen, der skal skræmme flygtninge til andre lande og overlade problemerne til dem - eller også samarbejder vi på tværs af grænserne og starter integrationen fra første dag.

Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission