Kommunen skal ikke spænde ben for den enkelte borgers fries valg, og så skal erhvervsvenlighed have fuldt fokus.
GULDBORGSUND Ole K. Larsen er en punktlig mand. Han er der til tiden, da Folketidende skal møde ham for at lave et kandidatportræt op til valget.
Der er sat små 50 minutter af til hele seancen. For spidskandidaten fra Venstre skal videre til et andet møde.
- Jeg kan heldigvis tale hurtigt, siger Ole K. Larsen og leder vej til et mødelokale på rådhuset.
For fire år siden foregik interviewet i privaten. Det var før, han kom i byrådet. Men denne gang forekommer mødelokalet som værende et passende udgangspunkt for en snak, der både skal pege frem og tilbage i tid for Venstres spidskandidat, der også denne gang går efter borgmesterkæden.
Når andre tager æren
I de forgange fire år har Ole K. Larsen siddet som formand for beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune. Det er rent budgetmæssigt et af de mere tunge udvalg, og arbejdet har passet Venstremanden godt.
- Det er jo en supergod platform i forhold til at sætte en politisk dagsorden. Det vigtige for mig har været, at man skulle kunne mærke, at der sad en formand for Venstre, siger han og fortsætter:
- Da jeg blev formand for beskæftigelseudvalget, satte jeg mig nogle mål. Jeg ville have en nytteindsats efter inspiration fra Greve Kommune. Vi manglede også en veteranstrategi, siger han og fortæller om, hvordan andre har prøvet at tage æren for de to politiske mål.
Det irriterer ikke Ole K. Larsen, for i hans optik ved man, at det er lykkedes, når andre forsøger at tage æren for det. Han fremhøver også indsatsen overfor flygtninge og indvandrere.
- Da jeg overtog formandsposten, var vi dårligst i hele landet. Kun omkring 16 procent var i beskæftigelse. Noget af det første, jeg gjorde, var at vende indsatsen om. Først skulle de i praktik for at blive motiveret til at lære dansk. Man bliver ikke god til dansk ved at sidde i en klasse sammen med andre, der også taler dårligt dansk. Det er ikke god pædagogik, og nu har vi næsten tredoblet antallet af indvandrere i beskæftigelse.
Men hvad har Venstres borgmesterkandidat lært på de fire år, han har siddet som byrådsmedlem?
- At man skal være meget fokuseret, og man skal udfordre forvaltningen. Der skal være en eller anden form for ligevægt mellem politisk ledelse og administrativ ledelse. Hvis man som politisk leder ikke træder i karakter, tager administrationen over. Det skal de, for butikken skal jo køre.
Ole K. Larsen er 45 år gammel og bor i Nysted med sin kone, Rikke, og parrets tre børn, 16-årige Laura, William på 13 år og Matti, der er 11 år gammel. Han er uddannet lærer i Vordingborg og har taget to diplomuddannelser i uddannelsesvejledning og ledelse. Til daglig arbejder han i Lolland Kommune som leder af Ungeindsatsen.
Ved siden af jobbet sidder Ole K. Larsen i bestyrelsen i Nysted Varmeværk, FGU Lolland-Falster, Middelaldercentret og er desuden næstformand i Venstre Guldborgsund.
I sin fritid følger han børnenes fritidsinteresser inden for sport og musik. Han spiller også selv fodbold i Øster Ulslev og besøger gerne Falsters Østkyst med fiskestang og waders.
Hvad er ikke lykkedes?
- Går man vores valgprogram fra 2017 igennem med tættekam, skal man nok finde noget. Vi kunne godt tænke os, at der var langt mere valgfrihed, hvilket også var noget, vi havde fokus på i '17. For eksempel i forhold til private skoler. Så sent som i går kontaktede én mig i en sag om skolebusser. De har børn, som skal til Idestrup Privatskole. Den kommunale skolebus kører lige forbi, men må ikke stoppe der, selv om der er pladser i bussen. Det er jo galimatias. Ét er, at det ikke er fair at behandle folk uens, men i et bæredygtighedsprincip er det også helt kuk, at der kører en bus med ledige pladser forbi, som ikke må samle de elever op. Altså vil man de frie skoler, eller vil man dem ikke? spørger han.
Mere udbud og et udvalg
Netop skolerne kan være rammerne om et liv, og for Ole K. Larsen er det væsentligt, at man som politiker er med til at skabe rammerne for at tiltrække tilflyttere såvel som erhvervsliv.
I øjeblikket er Guldborgsund Kommune nummer 57 på Dansk Industris liste over erhvervsvenlige kommuner.
- Den allervigtigste opgave for den kommende periode er, at vi skal blive langt mere erhvervsvenlige, end vi er nu. Spørger vi andre politikere i byrådet, er listen kun vigtig, når vi går op, men der ligger parametre under, som vi kan gøre noget ved, for eksempel arbejdskraften: Får vi opkvalifceret og tiltrukket nok? Laver man udlicitering? For os er det ikke vigtigt, om det er en offentlig eller privat, der løser en opgave, men det skal i udbud. Vi skal have et erhvervsudvalg, for når man fokuserer på noget, sker der noget.
Et af de steder, man har skabt nogle rammer, er ved erhvervsparken ved Nørre Alslev-afkørslen på Nordfalster. Området har ligget temmelig øde hen i de forgangne fire år.
Hvad vil Venstre gøre for at få det ændret?
- Intet kommer af sig selv, men Femern kommer til at få betydning. Når man vender Danmark på hovedet, bliver det meget visuelt, hvor tæt vi er på Nordtyskland. Sådan skal virksomhederne også til at anskue det. Vi ligger fantastisk, og infrastruktur betyder meget. Men der skal også være relevante og interessante byggegrunde og boliger for ressourcestærke tilflyttere.
Shitstom er skadelig
For at skabe en mere erhvervsvenlig kommune ser Venstres borgmesterkandidat også et behov for, at man har et godt image.
- Der går det ikke, at vi oplever sager, hvor politikere ryger ind i en shitstorm overfor en lokal virksomhed. Det skader lysten til at investere i vores kommune. Hvis vi tager en sag som den om poolhusene, er det en forudsætning, at vi kan samarbejde med en forvaltning, der har den faglighed, der skal til at bremse en sag, hvis det er nødvendigt.
Tror du, den sag får konsekvenser for jer ved valget?
- Et flertal af de vælgere, jeg møder, bakker op om at finde den mindst dårlige løsning, som er dialogen. Vi er godt klar over, at naboerne helst var fri for, at de lå der. Det var vi også, men nu ligger de der, og når man går tur dernede i dag, synes jeg faktisk, det ser okay ud.
I forhold til tilflytning har der i de senere år været en hel del fokus på byudvikling i Stubbekøbing, Sakskøbing og Nykøbing.
Muligheden for at købe fleksboliger i Guldborgsund Kommune er også stor. De bliver ofte istandsat og brugt, hvilket skaber omsætning.
Men er det et problem, at husene ikke bliver beboet af skatteydere?
- Vi har tal, der viser, at mange ender med at flytte til den fleksbolig permanent, så der er bosætning i det, påpeger Venstre-manden.
Uanset hvilken slags borger man ønsker at tiltrække, skal de og kommunen i øvrigt have noget at leve af. Hvad skal det være?
- Det er et godt og svært spørgsmål. Fødevaresektoren er oplagt, produktion af fødevarer, men man skal ikke underkende den grønne omstilling.
Hvad ser du der?
- Vi er grundlæggende stolte af, at vi producerer sukker, men der er ikke ret mange, der er stolte af, at vi producerer strøm til et kæmpe område. Det forstår jeg ikke. Hvorfor vil vi godt levere det ene, men ikke det andet? Selvfølgelig skal vi ikke have vindmøller eller solceller alle steder, men vi kan godt være stolte af at være foregangskommune. Har vi grøn infrastruktur, er der skabt gode rammer.
Ole K. Larsen giver ikke meget for argumenter fra vindmøllemodstandere, der mener, at Nordsjælland burde tage en større andel af vindmøller.
- Det er noget vrøvl. Man kan ikke både mene, der skal være større afstande mellem vindmøller og naboer, og samtidig mene, de skal ligge i Nordsjælland. Der bor folk bare tættere. Man siger heller ikke, at Nordsjælland selv skal dyrke deres sukkerroer. Det er vi bare bedre til og på samme måde med strømmen.
Udover grøn energi mener Ole K. Larsen, vi skal leve af turisme.
Her påpeger han, at man på beskæftigelsen ser, at skuldersæsonen er i gang med at blive udvidet.
- Den ledighed, vi normalt ser i efterår og vinter, falder senere, end den har gjort tidligere. Det er et godt tegn.