Danmark får sin anden ulvezone. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør der indføres endnu flere ulvezoner.
Der har været flere ulveangreb mod dyr i Midtjylland, og derfor har miljøminister Lea Wermelin (S) mandag meldt ud, at der nu bliver defineret endnu en ulvezone i Danmark.
Den ligger i Midtjylland og strækker sig over 570 kvadratkilometer.
I forvejen ligger der en ulvezone i Vestjylland.
At Danmark nu får sin anden ulvezone vækker glæde hos Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Vi synes, det er rigtig positivt, at man udpeger et nyt område omkring Silkeborg til at være ny ulvezone, så vi sikrer, at landmændene har endnu bedre mulighed for at sikre deres dyr, siger hun.
En ulvezone er et område, hvor det er muligt at søge tilskud til at bygge hegn, som skal beskytte dyrene mod ulveangreb.
De ulvesikre hegn er meget effektive, og netop derfor mener Maria Reumert Gjerding også, at der skal defineres ulvezoner flere steder i Jylland.
- Der er evidens for, at har man hegnet sin dyrebesætning ind bag et ulvesikret hegn, så kommer der nul ulveangreb.
- Derfor ser vi også gerne, at der blev udpeget flere områder til at være ulvezoner, så landmændene kan være på forkant og har mulighed for at hegne sine dyr inde, før det første angreb sker, siger hun.
Viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed er enig med Maria Reumert Gjerding i, at der med tiden bør defineres flere ulvezoner.
- Jeg løfter lidt på skuldrene af, at der nu skal være to ulvezoner. For hvis der er ulv, så er der ulv, og så har det ikke noget at gøre med, om det er inden eller uden for zonen.
- Det bør være muligt for alle landmænd at sikre sig mod ulve, når vi ved, der er ulve flere steder i Jylland, siger han.
Samtidig med at den nye ulvezone etableres, har Lea Wermelin også valgt at forhøje det tilskud, man kan få, til at etablere ulvesikre hegn fra 80 til 100 procent.
Det bliver også muligt tre steder i landet at lave et forsøg med brug af certificerede vogterhunde.