Flertal i Folketinget vil ændre epidemilov kort før deadline

I regeringens forslag til en ny epidemilov vil det blandt andet blive strafbart for borgere og virksomheder ikke at afgive følsomme oplysninger til staten.

Men ifølge flere eksperter sætter loven ikke rammer for, hvornår den type oplysninger skal slettes, og netop det forhold er et flertal i Folketinget imod.

Det skriver Politiken.

Derfor har partierne stillet et ændringsforslag til epidemiloven, blot tre dage før at regeringens forslag til den nye epidemilov skal til afstemning 23. februar.

Det er de De Radikale, Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Liberal Alliance, som arbejder for en ændring.

De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren, siger til avisen, at kritikken af dele af forslaget kommer bag på ham, og han stiller nu ændringsforslaget.

- Jeg er ked af, jeg ikke har været opmærksom på det her tidligere i forløbet. Jeg vil se, hvad jeg kan gøre for, om vi kan hegne det bedre ind i loven på en eller anden måde, inden vi skal behandle det i Folketingssalen, siger han til Politiken.

Der er tale om paragraf 49 i lovteksten. Forslaget vil give Styrelsen for Patientsikkerhed ret til at afkræve svar på, hvilken adfærd en smittet borger har haft i nær kontakt med andre.

Eksperter siger til Politiken, at lovforslaget er særligt problematisk, fordi det ikke sætter klare grænser for, hvornår oplysninger indhentet med trussel om politianmeldelse skal slettes.

Lektor Ayo Næsborg-Andersen, der forsker i persondataret på Syddansk Universitet, siger til avisen, at en lov skal designes, "så du også er tryg ved, at din værste fjende bruger den". Det mener hun ikke, er tilfældet her.

Det har siden 4. april været muligt at straffe borgere med bøde, hvis de under coronakrisen eksempelvis ikke vil oplyse, hvor de har været.

Det er ifølge Politiken denne stramning, som regeringen nu vil gøre permanent i alle fremtidige sundhedskriser.

Desuden vil muligheden for at dele oplysningerne blandt myndighederne blive udvidet.