Annonce
Politik

Flertal vil adskille folkekirken og statens økonomi

Folkekirkens økonomi skal granskes. Sigtet er, at præstelønninger udelukkende skal betales af kirkeskatten.

Inden året er omme, skal regeringen have fremlagt beregninger af folkekirkens økonomi. Et bredt flertal ventes således fredag i folketingssalen at stemme for et forslag fra Liberal Alliance.

Beregningerne skal "danne grundlag for forslag, der kan sikre, at den del af folkekirkens økonomi, der relaterer sig til forkyndelse, adskilles fra statens økonomi."

Med andre ord vil LA have, at eksempelvis præstelønninger udelukkende skal finansieres af kirkeskatten eller andre af folkekirkens egne indtægter.

- Det er en folkekirke, vi har - ikke en statskirke. For at få en god, saglig diskussion, vil vi gerne have et oplyst grundlag at diskutere ud fra, siger kirkeordfører Mette Bock (LA).

- Vi vil komme med et forslag om, at kirkeskatten alene skal finansiere kirkens aktiviteter. Men vores fælles skat skal fortsat betale de ydelser, folkekirken leverer til os alle: Bevarelse af gamle kirker, fødselsregistrering og kirkegårde.

Forslaget bakkes op af flere partier i begge sider af folketingssalen. Enhedslistens kirkeordfører, Pelle Dragsted, ønsker en total opdeling mellem stat og kirke, men kalder LA-forslaget for "et godt skridt på vejen".

Til gengæld stejler både Dansk Folkeparti og Konservative. Sidstnævntes kirkeordfører, Naser Khader, frygter, at der vil være steder i Danmark, hvor kirken ikke vil have råd til at ansætte en præst.

- Jeg er ikke selv medlem af folkekirken, jeg er jo muslim. Men da jeg læste teologi, fik jeg ændret mit syn på folkekirken. Den har spillet en utroligt vigtig rolle for det danske samfund og er en vigtig institution for Danmark, danskhed og fædrelandet.

- Grundprincippet for en kirke er forkyndelsen. Den kan man ikke tage ud som en særskilt ting. Så kan vi lige så godt nedlægge kirkerne.

I regeringspartiet Venstre kalder kirkeordfører Carl Holst det "oplagt" at få lavet beregninger:

- Vi vil gerne vide, hvor meget kirken bruger i forhold til forkyndelsesopgaver - og hvor meget kirken bruger i forhold til bevarelse af kulturarven. Det første hører hjemme hos medlemmer af folkekirken. Det andet hos alle borgere i det danske samfund.

Regeringen vil dog ikke lægge sig fast på en konkret opdeling.

Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen