Dansk Flygtningehjælp har forståelse for, at landets kommuner i den kommende tid ikke kan leve op til asyllov.
- Vi må være pragmatiske.
Sådan lyder det fra Dansk Flygtningehjælp, efter at det er kommet frem, at en stor del af landets kommuner ikke er i stand til at overholde tidsfristerne på integrationsområdet på grund af det store boom i antallet af asylansøgere, der de seneste måneder har søgt til Danmark.
Ifølge Ugebrevet A4 bryder mere end halvdelen af kommunerne i dag integrationsloven og tilbyder ikke nyankomne flygtninge tilbud om helbredstest og en integrationsplan inden for de tre måneder, som loven angiver.
Men det må man have forståelse for, mener Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm.
- Jeg tror, man skal være lidt pragmatisk. Det er jo forståeligt nok, at når en kommune pludselig står over for en stor opgave, så har man ikke en kapacitet stående klar i kulissen til at løse den, siger han og tilføjer:
- Man må have forståelse for, at der vil gå et stykke tid, før man har opbygget en kapacitet, der kan håndtere det. Men det er vigtigt, at man fastholder de erfaringsbaserede normer, som vi jo har i Danmark for, hvad god integration er, så man hurtigst muligt får tingene på skinner igen.
Tirsdag formiddag mødes en delegation fra KL med indenrigsminister Morten Østergaard (R) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R) for at diskutere en række forslag fra kommunerne om at slække lidt på integrationskravene nu, hvor der er pres på systemet.
Et af forslagene går ud på at drøfte, om alle integrationsforløb også i fremtiden skal vare i tre år, nu da regeringen foreslår at give midlertidigt asyl på et enkelt år.
Men det er en dårlig idé at sløjfe forløbene, mener Andreas Kamm.
- Det baserer sig på den forkerte opfattelse, at krigen i Syrien er forbi om et år, og jeg vil gerne advare mod, at man planlægger ud fra det, siger han.