Annonce
Politik

FN-lande er enige om betingelser for tab og skader-klimafond

- Jeg lykønsker parterne med denne historiske beslutning, siger COP28-formand Sultan al-Jaber, efter at verdens lande torsdag har besluttet betingelser for klimafinansiering til fattige lande. Foto: Amr Alfiky/Reuters
Flere lande har lovet penge til tab og skader op til FN-klimatopmødet i De Forenede Arabiske Emirater.

Verdens lande på FN-klimatopmødet COP28 er torsdag blevet enige om betingelserne for en klimafond for tab og skader til klodens fattige lande.

- Jeg lykønsker parterne med denne historiske beslutning, siger COP28-formand Sultan al-Jaber ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var planlagt, at FN-landene skulle drøfte netop betingelserne for fonden for tab og skader, efter at de sidste år besluttede at oprette fonden i forbindelse med klimatopmødet i Egypten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimafinansiering til verdens fattigere lande har været et emne, som har været diskuteret i mange år på FN's årlige klimakonferencer.

Enigheden indikerer ifølge minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S) en vigtig begyndelse på klimatopmødet, som fortsætter frem til 12. december.

- Det betyder, at en af de vigtige beslutninger, som COP28 skal levere, allerede er landet. Og det hjælper forhandlingerne om verdens klima et vigtigt skridt på vej, at vi leverer denne fond tidligt, siger han i en skriftlig kommentar.

Tab og skader-fonden har været et af Danmarks store pejlemærker før konferencen sammen med mere vedvarende energi og energieffektivisering.

Fonden er rettet mod mennesker i de områder af verden, som er og har været udsat for massive skader på grund af klimaets forandringer.

- Det er en sejr for verdens mest klimaudsatte samfund, der nu får en form for global forsikringsordning, når først ulykken er sket, og de har mistet alt, hvad de ejede, siger klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg.

Hos udviklings- og nødhjælpsorganisationen Care hæfter man sig ved, at fonden allerede kan få virkning fra 2024.

Men der er også indgået kompromisser, som ifølge organisationens klimarådgiver John Nordbo er mindre gode:

- Tekstens største svaghed er uden tvivl, at der ikke entydigt står, hvem der skal betale til fonden og hvor meget. Der er en opfordring til, at de rige, udviklede lande betaler, men der er ikke nogen forpligtigelse.

Det første afgørende skridt bliver ifølge John Nordbo at få penge i fonden.

De første er indløbet.

Umiddelbart efter annonceringen af fondens betingelser har værtsnationen for klimatopmødet, De Forenede Arabiske Emirater, lovet 100 millioner dollar til fonden. Det meddeler COP28 på den officielle profil på det sociale medie X.

Danmark gik sidste år frem med et løfte om penge til klimaskabte tab og skader. Det vakte opsigt globalt, da andre lande indtil da havde været tilbageholdende med at love noget.

EU har også meddelt, at man vil støtte tab og skader på COP28. Tidligere i denne uge lød det fra USA og Kina, som er helt centrale for beslutninger på FN-møderne, at de også vil støtte det.

Stadig er det dog sådan, at danske politikere og politikere i udviklingslandene, der i FN-sammenhæng ofte omtales "det globale syd", har forskellige opfattelser af, hvad "tab og skader" er.

Mens de rige lande omtaler det som solidaritet og et spørgsmål om at tage socialt ansvar, taler de fattigere lande i syd om kompensation for de ødelæggelser, som de riges landes industrialisering har forårsaget på kloden.

/ritzau/

  • U.N.''s COP28 climate summit in Dubai
    - Jeg lykønsker parterne med denne historiske beslutning, siger COP28-formand Sultan al-Jaber, efter at verdens lande torsdag har besluttet betingelser for klimafinansiering til fattige lande. Foto: Amr Alfiky/Reuters
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed