Nye fødevarer får del af forskningsreserve på fire milliarder

Regeringen og Folketinget er blevet enige om fordelingen af 4,2 milliarder kroner til forskning.

Over halvdelen af midlerne går til grøn forskning og udvikling. Forskning i sundhed, trivsel, kunstig intelligens og kvanteteknologi får støtte fra puljen, der også deler penge ud til rumforskning.

- Det er lykkedes at lande en bred aftale, der sikrer, at dygtige forskere på helt centrale områder kan gøre os klogere på den verden og det samfund, vi lever i, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.

Pengene kommer fra forskningsreserven for 2024, og 2,6 milliarder af dem går til grønne formål.

Blandt de områder, der får støtte, er udvikling af nye plantebaserede fødevarer, forskning i grøn omstilling af landbruget og styrket varsling og viden om oversvømmelse og tørke.

Ligeledes skal der etableres et forsknings- og leverancecenter på universiteterne til at håndtering af PFAS.

Partierne i aftalen lægger vægt på forskellige elementer i de fire milliarder kroner til forskning.

Danmarksdemokraterne ser pengene til forskning i et grønnere landbrug som en hjælp til de landmænd, der kan få en hårdere økonomi ved indførslen af en drivhusgasafgift på landbruget.

- Vi ved, at danske landmænd vil den grønne omstilling, og med denne aftale får de bedre rammer for at sikre grøn udvikling frem for afvikling. Det er sund fornuft i en tid, hvor regeringen vil pålægge dem en ødelæggende CO2-afgift, siger Marlene Harpsøe, forskningsordfører for Danmarksdemokraterne, i pressemeddelelsen.

Liberal Alliance fremhæver, at aftalen også giver penge til forskning, der kan bruges i atomkraftssammenhæng.

- Vi er med i første delaftale, hvor vi styrker rumforskningen og har fået skrevet partikelforskning ind i aftalen, som blandt kan bruges til at udvikle og avancere fissions- og fusionsteknologi, siger forskningsordfører Sandra Elisabeth Skalvig i meddelelsen.

Partiet vil dog ikke være med til at give penge til Inge Lehmann-programmet, der skal understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne.

- Det er statsfinansieret kønsdiskrimination, og det vil vi ikke stå model til.

De Radikale gik efter at øge den overordnede ramme, da 1 procent af bruttonationalproduktet (bnp) til forskning ifølge partiets forskningsordfører Stinus Lindgreen er for lidt.

- Når det ikke var muligt, har det for os været vigtigt at sikre flere frie forskningsmidler og bedre armslængde i forhold til konkrete projekter, siger Lindgreen.

Forskningsreserven, politikerne udmønter, udgør 4,2 milliarder kroner ud af det samlede offentlige forskningsbudget på 28,7 milliarder kroner for 2024.

Det svarer til 1 procent af bnp.

/ritzau/