Hver fjerde 60-årig, der vælger efterløn, er ledig og føler ikke, de har noget alternativ.
Arbejdsløshed får mange 60- og 61-årige til at vælge efterløn i stedet for at fortsætte jagten på et job. Det skriver Politiken.
Det har længe været kendt, at omkring 15 procent gik fra arbejdsløshed til efterløn, men nu er tallene for første gang brudt ned på årgange.
Og det afslører, at de "unge" efterlønnere fem gange så ofte som "ældre" efterlønnere kommer direkte fra ledighed.
I 2010 valgte 14.126 på 60 år at gå på efterløn. Af dem var 26,4 procent arbejdsløse, da de gik på efterløn, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Finansministeriets såkaldte Dream-model.
Også blandt de 61-årige var hver fjerde arbejdsløs. Blandt dem, der går på efterløn, når de har rundet 62 år, kommer kun cirka fem procent fra ledighed.
Fagbevægelsen ser tallene som bevis for, at 60- og 61-årige presses på efterløn.
- Tallet er formentlig endnu større, fordi der bliver indgået stribevis af såkaldt frivillige aftrædelsesaftaler.
- Efterløn er simpelthen et alternativ til arbejdsløshed for et betydeligt antal 60- og 61-årige, siger cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen fra LO, der er hovedorganisation for 17 fagforbund og repræsenterer 1,1 million medlemmer.
Med regeringen, Dansk Folkeparti og de radikales efterlønsreform bliver perioden på efterløn skåret ned fra fem til tre år, og samtidig hæves efterlønsalderen gradvis fra 60 til 64 år.
Reformen skal give 65.000 flere par hænder på arbejdsmarkedet og spare statskassen for 18 milliarder kroner i 2020. Men den effekt tvivler LO stærkt på:
- Der er stor overvægt af lavtlønnede og kortuddannede, som vælger at gå på efterløn som 60- og 61-årige, men efterspørgslen på kortuddannede vil ikke være særlig stor, siger cheføkonomen.
/ritzau/