Annonce
Politik

Folkemødet får knap tre millioner til coronavenlig udgave

Når der for tiende gang bydes velkommen til Folkemødet i Allinge på Solskinsøen, vil det være i et noget mindre format. Folkemødet får 2,9 millioner af et politisk flertal til at gennemføre årets udgave, som vil have en fysisk lokation på Bornholm, men også køre i et digitalt spor. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politikerne har sikret årets Folkemøde på Bornholm ved at imødekomme en anmodning om 2,9 millioner kroner.

Der bliver færre fysiske foredrag og flere digitale debatter, når Folkemødet i år løber af stablen.

Et politisk flertal har indgået en aftale om at give en bevilling på 2,9 millioner kroner til Folkemødet, som dermed kan afprøve et mere coronavenligt format.

Det fortæller kulturminister Joy Mogensen (S).

- Det er utroligt vigtigt, at vi får et samlingspunkt om politik, der også er uden for Christiansborg. Det bliver et koncept, der kan følges forskningsmæssigt, og som dermed kan skaleres til andre begivenheder, så længe corona er her, siger hun.

Folkemødet har selv skaffet størstedelen af de 12,5 millioner, som der er brug for. De sidste 2,9 millioner får de nu af politikerne, og det er et arrangement, der er værd at være medsponsor på, siger Joy Mogensen.

- Det handler om at finde nye måder, hvor vi kan have dialogen og fællesskabet om det, vi brænder for, men under de restriktioner, der måtte være på det tidspunkt, siger hun.

Der bliver en fysisk lokation i Allinge, og så vil der blive introduceret et digitalt spor, så gæster kan følge med hjemmefra.

Folkemødet har ifølge kulturministeren lavet en aftale med et universitet, som skal følge arrangementet.

- De lægger op til, at det kan følges forskningsmæssigt, og de vil dele resultaterne med andre, så lignende arrangementer kan læne sig op ad deres resultater. På den måde kan vi udveksle koncepter, der kan bruges uanset restriktioner.

- Jeg tror også, at både kulturliv og politikere skal være klar til at eksperimentere med nogle eksperimenter, som vi kan sprede ud til flere, hvis vi kan se, at det virker, siger hun.

Arrangørerne bag Folkemødet drager nu et lettelsens suk.

- Den økonomiske støtte er med til at redde Folkemødet 2021 og gør det muligt for os at skabe samtaler på tværs af borgere, politikere, civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet, siger bestyrelsesformand i Foreningen Folkemødet Vibe Klarup i en pressemeddelelse.

Foreningen oplyser, at temaet for årets festival bliver "Ideernes Folkemøde". Tanken er at udvikle idéer til, hvordan samfundet kan genstartes efter corona.

Efter planen skal Folkemødet 2021 finde sted 17.-19. juni 2021.

De 2,9 millioner kroner er en del af Kulturministeriets udlodningsmidler, som er reserveret til at understøtte tiltag under corona.

Pressemeddelelse fra Foreningen Folkemødet
  • Folkemødet på Bornholm
    Når der for tiende gang bydes velkommen til Folkemødet i Allinge på Solskinsøen, vil det være i et noget mindre format. Folkemødet får 2,9 millioner af et politisk flertal til at gennemføre årets udgave, som vil have en fysisk lokation på Bornholm, men også køre i et digitalt spor. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas