For Lisbeth handler det om holdninger

GULDBORGSUND - Der er mange kandidater, der er optaget af at løse tekniske spørgsmål. Men det er ikke lige mig. Jeg vil hellere tale om holdninger.

Og det gør Lisbeth Rask Nielsen, så snart hun kommer i gang.

Ganske vist er hun ved kommunalvalget 16. november spidskandidat for sit parti KristenDemokraterne i Guldborgsund.

Partiet har lokalt kun to kandidater. Den anden er Henning Østergaard-Christensen.

Og ganske vist har hun også nogle lokale mærkesager.

Men det handler altså mere om den rigtige retning, både i politik og i livet som helhed.

Om et kristent livssyn, der skal fremmes. Det har hun altid arbejdet for.

Lisbeth Rask Nielsen, der netop er fyldt 70, er nemlig med egne ord opvokset i et kristent hjem.

- De første otte år af mit liv boede jeg i Vanløse, men så flyttede vi til Falster. Det var i 1958, hvor min far blev førstelærer ved den gamle Tingsted Skole, fortæller hun.

Hun uddannede sig som sygeplejerske, og i det fag har hun arbejdet i 45 år.

- Jeg var 20 år på Nykøbing Sygehus, tre år i Vordingborg, 10 år som hjemmesygeplejerske og 10 som demenskoordinator.

Sidenløbende med dette har hun været dybt engageret i kirkeligt arbejde med mere end 30 år i menighedsrådet og dets mange forskellige udvalg.

Hendes base er Lindeskovkirken, hvor hun godt kan lide det fællesskab, som er her.

Fællesskabet omfatter også mennesker fra udlandet, og derfor er der i kirken etableret en venskabscafé.

Men Lisbeth Rask Nielsen og hendes mand Jan, der bor i Horsevænget, har altid haft et åbent hjem for alle slags mennesker.

- Hvis man siger, at man vil gøre noget for andre, så skal det ikke bare være ord, slår hun fast.

For fem år siden lærte hun i kirken en ung mand fra Iran at kende. Det var hendes første kontakt til flygtninge.

- Han introducerede mig og os til cirka 20 andre, der er flygtet fra Afghanistan, Syrien og Irak, siger hun.

Den unge iraner er med hendes egne ord blevet parrets fjerde barn. Selv har de tre, en søn og to døtre.

Lisbeth Rask Nielsen slår fast, at hun er blevet engageret i flygtningepolitik.

Hun er dog ikke medlem af Venligboerne eller lignende foreninger.

- Det gælder nemlig først og fremmest om at være et medmenneske, og jeg har også fået meget igen, siger hun

Hun synes også, at man i udlændingedebatten skal have en ordentlig tone.

- Der er altid brådne kar, både blandt danskere og udlændinge, og det skal vi ikke gruppere folk efter. Og man skal passe på, hvad man siger om andre, siger hun.

Dette er sagt med adresse til partier, der kører en hård udlændingepolitik, blandt andet Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

- Men jeg vil understrege, at det kun gælder på landsplan. Lokalt hører jeg aldrig folk fra de to partier, der taler sådan, siger Lisbeth Rask Nielsen

Efter hendes mening bør man have respekt for mennesker fra udlandet, der trods traumer og problemer gerne vil arbejde og integrere sig.

- Integration er der heller ikke de store problemer med, så snart man er ude i provinsen, som hun siger.

Hun har været kristendemokrat, lige siden partiet blev stiftet i 1970 som Kristeligt Folkeparti.

- Jeg kendte jo dem, der var med fra begyndelsen, siger hun.

I dag er partiet repræsenteret i Folketinget af den tidligere radikale Jens Rohde.

Det havde hun ikke lige set komme.

- Men jeg er glad for, at KD er på tinge igen, som hun siger.

Lisbeth Rask Nielsen slår fast, at hun er tilhænger af velfærdssamfundet.

- Det skal danne rammen, så folk selv kan forme deres liv, men det skal ikke være for stærkt. Dér er jeg liberal, siger hun.

Som kristen accepterer hun, at folk kan træde ved siden af.

- Og jeg er meget træt af den nye moralisme, som hele tiden påpeger fejl hos andre, slår hun fast.

Som nævnt er Lisbeth Rask Nielsen engageret i politik på grund af de store emner.

Men skulle hun blive valgt ind i byrådet, så vil det handle om børn, unge og socialpolitik.

- Der skal gøres mere for psykisk syge og hjemløse, som bør have overnatningsmuligheder, for eksempel i Nykøbing, mener hun.

Fleksibilitet er noget andet, som hun vil arbejde for, hvis hun får muligheden. Det gælder både i institutioner og i hjemmeplejen, som hun selv kender.

- Institutionerne skal være indrettet sådan, at forældrene ikke er nødt til at have deres børn i dem hele dagen. Nogle kommuner giver tilskud til folk, der passer deres børn, som hun siger.

Hvad angår hjemmeplejen, så skal de ansatte have mere frihed til selv at forme arbejdet til gavn for de ældre.

- Det kræver også en høj moral, og det har de ansatte også, som hun siger.

Men ellers er hun godt tilfreds med den måde, som Guldborgsund Kommune fungerer på.

- Det er en god kommune at bo og arbejde i, og der er jo stort set enighed om det meste, siger hun.

Derfor er det for hende ikke så afgørende, hvem der bliver borgmester efter valget 16. november.

- Vi skal bare ikke ud på fløjene, slår hun fast.

Rundt om i byens lygtepæle er der enkelte steder valgplakater med billeder af makkeren Henning Østergaard-Christensen.

Man kommer til at lede forgæves efter Lisbeth Rask Nielsen.

- Jeg har desværre ikke tid til at køre valgkamp, indrømmer hun.

Normalt får KristenDemokraterne, der er i valgteknisk forbund med De Radikale, ikke ret mange stemmer i Guldborgsund.

Det er absolut ikke et af partiets stærke områder - som for eksempel flere steder i Jylland, Midtsjælland og Bornholm.

- Men KD skal nok få stemmer. KD har trofaste støtter, siger Lisbeth Rask Nielsen.

Og også hendes partiformand, Isabella Arendt, er optimistisk forud for valget 16. september.

- Det bliver bedre end sidste gang, sagde Isabella Arendt, da hun for nylig var et smut i Nykøbing.

Holder det stik, så må man se, hvor langt det rækker for Lisbeth Rask Nielsen og hendes holdninger.