Annonce
Politik

Forening frygter unges had til politiet efter koranafbrændinger

Rasmus Paludan har flere gange afholdt demonstrationer, hvor han brænder koranen. Blandt andet foran moskéer og udenlandske ambassader i både Danmark og Sverige. Her bliver han under en demonstration beskyttet af politiet. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dansk Muslimsk Union sætter fokus på børn og unge i sit høringssvar til lovforslag om koranafbrændinger.

Der skal være støtte til børn og unge, som overværer afbrændinger af koraner. Ellers risikerer man, at de udvikler en antipati over for myndighederne.

Sådan lyder et af forslagene i et høringssvar fra Dansk Muslimsk Union til regeringens lovforslag om forbud mod koranafbrændinger. Det fortæller talsperson Urfan Zahoor Ahmed.

- Vi ved, at når politiet står som beskytter af en lovlig demonstration, så gør de bare deres arbejde. Men det er ikke alle børn og unge, der nødvendigvis vil kunne lave den skelnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er bekymret for, at det kan blive opfattet forkert af børn og unge, som ikke forstår, hvorfor der ikke er nogen, der går ind og stopper det.

- Det har kørt så længe, at det har været med til at påvirke udviklingen af mange børn og unge, og det ønsker vi at stoppe og hjælpe dem, der har brug for det.

Det fremgår som et forslag i høringssvaret til regeringen:

- Der bør etableres støttemekanismer for ofre for forhånelse eller utilbørlig behandling af religiøse genstande. Dette kan inkludere rådgivning, psykologisk støtte og juridisk vejledning.

Ifølge Urfan Zahoor Ahmed er det vigtigt, at der bliver rakt ud til børn og unge, så det kan blive italesat - eksempelvis via telefon- og hjælpelinjer.

- De skal have den nødvendige støtte, så de kan blive en integreret og velfungerende del af samfundet. Og ikke udvikler antipati mod myndighederne, siger han.

På den måde kan de ifølge ham dele deres oplevelser og få terapeutiske værktøjer til at bearbejde dem.

I alt er Dansk Muslimsk Union kommet med 13 forslag i forbindelse med lovforslaget om koranafbrændinger. Den fokuserer også på dialogen mellem religionerne allerede fra skolealderen.

- Det vigtigste for os er at styrke dialogen og arbejde for, at der kan komme en bedre forståelse i samfundet for hinandens meninger, ytringer og holdninger.

- Og det bliver nødt til at starte helt fra skoleniveau, lyder det fra Urfan Zahoor Ahmed.

Dansk Muslimsk Union er en samlet enhed for danske muslimske organisationer for at varetage muslimers interesser i det danske samfund.

Derfor er der 80 medunderskrivere i høringssvaret fra Dansk Muslimsk Union - eksempelvis Dansk Islamisk Center og Det Albanske Trossamfund.

/ritzau/

  • Rasmus Paludan ventes at demonstrere i Tårnby
    Rasmus Paludan har flere gange afholdt demonstrationer, hvor han brænder koranen. Blandt andet foran moskéer og udenlandske ambassader i både Danmark og Sverige. Her bliver han under en demonstration beskyttet af politiet. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen