Annonce
Politik

Foreninger frygter for fremmedkrigeres retsgaranti ved pas-lov

I Syrien er en række lejre med folk fra den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) - herunder danske statsborgere. Efter den tyrkiske offensiv er der frygt for, at folk fra IS slipper væk fra lejrene. (Arkivfoto). Foto: YouTube/Ritzau Scanpix

Udlændinge stilles bedre end danske statsborgere med lovforslag om fratagelse af fremmedkrigeres pas.

Det bør automatisk føre til en sag ved domstolene, hvis formodede fremmedkrigere i eksempelvis Syrien får frataget deres danske statsborgerskab af regeringen.

Det mener Institut for Menneskerettigheder, der mandag afgiver høringssvar til et lovforslag, der skal hastebehandles af Folketinget.

- Helt grundlæggende er vi betænkelige ved, at man laver nye regler, som bruges på den adfærd, borgeren har udført, før reglerne blev indført, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Hovedanken er, at der ikke er automatisk domstolsprøvelse. I dag eksisterer det for udlændinge, der udvises, hvis de er til fare for statens sikkerhed. Det minder ifølge instituttet om regeringens nye lovforslag med én væsentlig forskel.

- En udlænding, der udvises, får automatisk domstolsprøvelse, men nu lægger man op til, at danske statsborgere, der helt mister deres statsborgerskab, ikke får automatisk domstolsprøvelse.

- Det er svært at forstå, at udlændinge, der udvises, behandles bedre end danskere, der mister deres statsborgerskab, siger Jonas Christoffersen.

I det mindste bør børn få automatisk domstolsprøvelse, lyder det.

Midt i oktober annoncerede regeringen lovforslaget, der blandt andet har vakt opsigt, fordi det skal hastes igennem. Situationen i Syrien er højspændt, efter at USA har trukket styrker ud, og Tyrkiet er gået ind i det krigshærgede land.

I området er en række lejre med folk fra den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) - herunder danske statsborgere. Efter den tyrkiske offensiv er der frygt for, at folk fra IS slipper væk fra lejrene.

Både regeringen og Institut for Menneskerettigheder mener, at lovforslaget kan vise sig at være ulovligt. Det beror dog på en prøvelse ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dommerforeningen bemærker i sit høringssvar, at "den meget korte høringsfrist, som falder sammen med efterårsferien, har vanskeliggjort behandlingen af høringen".

Det bemærkes, at personen vil blive gjort opmærksom på sit mistede statsborgerskab i e-boks, hvorefter vedkommende har fire uger til at indbringe sagen for byretten.

Det er "retssikkerhedsmæssigt betænkeligt" blandt andet fordi, de pågældende befinder sig i udlandet under meget primitive forhold ifølge Dommerforeningen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener ikke, at frakendelse af statsborgerskab bør "kunne ske administrativt, men udelukkende ved dom".

Regeringen vil lade det være op til den siddende udlændinge- og integrationsminister, der i øjeblikket er Mattias Tesfaye (S).

Børnerådet efterlyser større klarhed over, hvem lovforslaget vil ramme samt hvor mange, det vil omfatte. Det sidste har regeringen ikke svaret på.

- Børn med dansk statsborgerskab bliver efterladt i voldsomme, potentielt livstruende og skadende situationer, lyder det i høringssvaret fra Børnerådet.

Den juridiske tænketank Justitia foreslår en solnedgangsklausul i lovforslaget, så det automatisk ophører efter en håndfuld år. Det skete eksempelvis under en ændring af pasloven i 2015.

  • Politiet har droppet retssag mod Syrienkrigere
    I Syrien er en række lejre med folk fra den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) - herunder danske statsborgere. Efter den tyrkiske offensiv er der frygt for, at folk fra IS slipper væk fra lejrene. (Arkivfoto). Foto: YouTube/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes