Forsker: Klimalov er ambitiøs men efterlader nogle spørgsmål

Det er i høj grad en ambitiøs klimalov, som et flertal på Christiansborg fredag er nået til enighed om.

Men der er stadig en række ting, der mangler at komme svar på - eksempelvis hvordan loven helt konkret vil reducere den danske udledning af drivhusgasser.

Sådan lyder det fra Sebastian Mernild, klimaforsker og direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret, om klimaloven, der har et mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030.

- Vi har jo haft en forventning om, at vores politikere ville gå efter 70 procent ved lov.

- Men man skal også huske på, at en ting er lovgivning, og noget andet er, hvordan den udmøntes. Og der mangler vi stadig at få svar på nogle ting, siger Sebastian Mernild.

Nogle af de andre spørgsmål, som forskeren savner svar på, er, hvor hurtigt man vil sænke CO2-udslippet, og hvor pengene til det skal komme fra.

Flere af spørgsmålene kommer der måske svar på til næste år.

I februar fremsættes den i Folketinget, hvor den formelt skal vedtages. Det bliver fulgt op af en klimahandlingsplan med konkrete klimatiltag i foråret.

- Det er en stor opgave, vi står over for. Og det bliver spændende og interessant at se, hvordan man vil reducere udledningen så meget.

- Der er ingen tvivl om, at en reduktion på 70 procent er en stor mundfuld at leve op til, og derfor tror jeg også, vi er mange, der er spændte på at se, hvordan det skal ske, siger Sebastian Mernild.

Flere politikere, herunder klimaminister Dan Jørgensen (S), har kaldt klimaloven for en af verdens mest ambitiøse.

Umiddelbart ser Danmark med klimaloven også ud til at være med i det absolutte førerfelt i forhold til klimaambitioner, lyder det fra klimaforskeren.

- Men det, som Danmark bør gøre nu, er at lægge et internationalt pres i forhold til at få flere med på vognen.

- Det er kun blevet mere aktuelt de seneste uger, hvor videnskabelige rapporter har vist, at kineserne og inderne har udledt mere CO2 over tid, men også at der er større gab, mellem det vi udleder og burde udlede, for at imødegå Paris-aftalen, siger Sebastian Mernild.

I Paris-aftalen fra 2015 blev det aftalt at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader - i forhold til før industrialiseringen tog fart i 1800-tallet - og stræbe efter 1,5 grader.

Men som det ser ud nu, går udviklingen mod, at temperaturen vil være steget tre grader i 2100.