Annonce
Politik

Forslag om boliglån kan finansiere drømmen om hus på landet

Forslaget fra regeringen vil ifølge Erhvervsministeriet betyde, at omkring 200 postnumre omfattes af muligheden for statsgaranti til finansiering af boligkøb. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringens forslag om statsgaranti er en medvirkende faktor til at løse problemer på landet, siger formand.

Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over et forslag fra regeringen, der skal gøre det lettere at købe hus uden for byerne.

- Vi har kæmpet for at finde løsninger på de boligfinansieringsudfordringer, som er i mange landdistrikter, siger Steffen Damgaard, der er formand i Landdistrikternes Fællesråd.

Forslaget vil gøre det muligt at få statsgaranti på størstedelen af den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi for ejerboliger.

Boligen skal dog have en kvadratmeterpris på under 8000 kroner eller ligge i et postnummer, hvor gennemsnitsprisen er derunder.

Forslaget er blevet omtalt i Avisen Danmark og præsenteres af erhvervsminister Simon Kollerup (S) fredag klokken ti i Ejby på Fyn.

Steffen Damgaard ser forslaget som en medvirkende faktor til at løse problemerne med at få folk til at flytte ud af byerne.

- Det er med til at kickstarte de udfordringer, der er med boligfinansiering i landdistrikterne.

- Man skal se det sammen med de langsigtede løsninger om bedre rammevilkår for at bosætte sig, have arbejde og et familieliv på landet, siger han.

Ifølge Erhvervsministeriet vil forslaget betyde, at omkring 200 postnumre omfattes af muligheden for at få statsgaranti til finansiering af boligkøb.

Finans Danmarks viceadministrerende direktør Ane Arnt Jensen siger til Avisen Danmark, at hun har svært ved at genkende, at boligkøbere i yderområderne får afslag på grund af det postnummer, boligen ligger i.

- Når der bliver sagt nej, er det mest på grund af manglende økonomi i familien, og der vil derfor stadig være nogle danskere, der vil gå et nej til et lån, siger hun.

Finans Danmark er bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation.

Steffen Damgaard understreger også, at forslaget skal løse problemer med finansiering af boligen.

- Folk skal selvfølgelig have orden i privatøkonomien, inden de kan få en boligfinansiering.

Fra flere ejendomsmæglere med salg i sådanne områder lyder det, at problemerne er reelle.

- Vi kan have kunder, der måske får nej til at låne 600.000 kroner til et hus på landet, men samtidig godt kan låne 1,2 millioner kroner til et hus i byen, fortæller ejendomsmægler Frank Risgaard Lauritzen fra Ejendomsmæglerfirmaet Rømø-Skærbæk.

Også hos Nybolig i Odsherred kan man genkende problematikken.

Ifølge Ole Hækkerup, som er direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, vil regeringens forslag kunne gøre en forskel.

- Det er særligt på øerne eller i Vandkantsdanmark, at man kan have svært ved at låne til en bolig, fordi den, der skal give lånet, kan være bange for, om huset holder sin værdi.

- Det tror vi, at det her forslag kan gøre noget ved, siger han.

Link til historie fra Avisen Danmark
  • Til salg
    Forslaget fra regeringen vil ifølge Erhvervsministeriet betyde, at omkring 200 postnumre omfattes af muligheden for statsgaranti til finansiering af boligkøb. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission