Regeringen har indgået en aftale med Grønland om at lade Forsvaret benytte Kangerlussuaq Lufthavn efter 2023.
Forsvaret vil fortsat være i stand til at bruge lufthavnen i Kangerlussuaq i Grønland efter 2023, når de nye civile lufthavne står færdige.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har onsdag underskrevet en principaftale, efter tvivl om hvorvidt lufthavnen ville blive lukket.
Siden februar har der været arbejdet på en løsning, så Forsvaret kan anvende lufthavnen til luftoperationer i Grønland og Arktis.
Forsvaret har analyseret sine fremtidige behov i lyset af de nye lufthavne samt udviklingen i Arktis. Det stabile vejr i den lille bygd Kangerlussuaq med omkring 500 indbyggere er vigtigt for forsvarets fly, der ofte er mindre end civile fly.
Det mest afgørende er for Grønland, hvad der skal ske med de hundredvis af civile arbejdspladser, der er tilknyttet lufthavnen, og om USA på et tidspunkt vil investere i Kangerlussuaq.
Efter underskrivelsen af aftalen skal to arbejdsgrupper udarbejde et mere detaljeret forslag til, hvordan fremtiden skal se ud for bygden og lufthavnen.
Danmark har bidraget med 700 millioner kroner til finansieringen af lufthavne i Grønland.
Udvidelsen af lufthavnene i byerne Nuuk og Ilulissat og anlæggelsen af en ny lufthavn i Qaqortoq er et af de største infrastrukturprojekter i Grønland i nyere tid.
I september 2018 oplyste USA, at supermagten vil undersøge muligheden for at investere i lufthavne i Grønland.
Det fremgår ikke, hvilke lufthavne der skal investeres i eller hvor stort et beløb, amerikanerne vil bidrage med.
Begge dele skete efter kinesisk interesse for lufthavnene.
Foruden den danske forsvarsminister blev aftalen underskrevet af naalakkersuisoq (minister) for boliger og infrastruktur Karl Frederik Danielsen samt naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger.