Forsvarsminister vil have Natos anerkendelse for indsats i Arktis

Danmark vil have Nato til at anerkende Forsvarets indsats i Arktis som en del af vores bidrag til den fælles militære alliance.

I dag bliver de danske skibe, fly og soldater i og omkring Grønland ikke talt med, når Nato opgør det danske bidrag til alliancens såkaldte styrkemål, og det er ikke rimeligt, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Nato adresserer, at Arktis er vigtig og anerkender, at Danmark løfter et stort ansvar i Arktis.

- Men når det kommer til at gøre op, hvor meget de forskellige lande bidrager med af militære kapaciteter, så får Danmark altså ikke credit for indsatsen i Arktis. Og det synes jeg ikke, er i orden, siger Trine Bramsen.

Arktis har været - og er til dels fortsat - anset som et militært lavspændingsområde, og derfor har landenes militære indsats i det kolde nord traditionelt ikke talt med i styrkemålet.

Natos forsvarsministre mødes torsdag og fredag virtuelt, og det er i den forbindelse, at Trine Bramsen har rejst spørgsmålet over for generalsekretæren, Jens Stoltenberg.

Problemet er nemlig, at Nato i næste uge udkommer med sin årlige rapport om landenes bidrag til styrkemålene.

Og når indsatsen i Arktis ikke tæller med, risikerer Danmark at få en "dårlig karakter" i rapporten.

- Jeg frygter, at det kan betyde, at der så ikke i Folketinget vil være den samme politiske velvilje til at anskaffe de nødvendige kapaciteter i Arktis.

- For hvis resultatet er, at kritikken fra Nato bare stiger, fordi kræfterne bliver brugt i Arktis og ikke andre steder, så kan viljen til at gøre det, der er nødvendigt i Arktis, blive mindre.

Spørgsmål: Fordi nogle vil tænke, at så er det bedre at bruge pengene i Østersøen, hvor de tæller med i vores bidrag til styrkemålet?

- Præcis. Og det skulle jo nødigt blive sådan, at sikkerhedspolitik handler om regnebræt og skrivebordsøvelser. Det skulle gerne være sådan, at vi rent faktisk har kapaciteterne der, hvor der er behov for dem.

Spørgsmål: Men det er vel også en skrivebordsøvelse at ville have indsatsen i Arktis til at tælle i styrkemålet, så hvorfor er det egentlig så vigtigt?

- Fordi Nato jo er et fællesskab. Og når det opgøres, hvor meget de respektive medlemmer løfter i det fællesskab, så bliver det vigtigt, at vi får credit for vores indsats, hvis vi ikke skal risikere, at de politiske prioriteringer skal rettes ind efter Natos regnemodeller.

Spørgsmål: Men har Nato en sanktionsmulighed, hvis vi får en dårlig karakter i forhold til styrkemålene?

- Nej, vi skal ikke forvente sanktioner. Men landene sidder og kigger på hinanden, og opgørelsen er jo et forsøg på at opgøre, hvem der trækker meget i fællesskabet, og hvem der trækker for lidt.

- Og hvis alt det, man trækker, ikke er medregnet, så giver det jo et skævt billede, siger Trine Bramsen.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger i et interview med Politiken, at Nato værdsætter den danske indsats alle steder.

Han lader dog samtidig forstå, at den måde, Natos styrkemål opgøres på, er "en omfattende proces", der ikke står til at blive ændret med det første.

Forsvaret har i dag krigsskibe, fly og cirka 300 mand udstationeret i Arktis.

Dertil kommer planer om at investere yderligere 1,5 milliarder kroner i øget overvågning af Grønland og farvandene omkring.