Det er en realistisk mulighed, at eurolandene fremover vil skulle spørge i Bruxelles, hvis de vil bruge flere penge, end de har. Det vil rykke magt fra medlemsstaterne til EU og sandsynligvis føre til større finanspolitisk ansvarlighed.
Sådan lyder vurderingen fra Venstres EU-ordfører Lykke Friis, der gennem mange år har beskæftiget sig intensivt med EU's udvikling, både som forsker og som europapolitisk chef i DI.
- Landene kommer til at føre "tysk politik", altså sætte tæring efter næring. Det bliver et væsentligt mere vidtgående samarbejde, end landene har i dag, siger Lykke Friis.
Baggrunden er en artikel i det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, der kan afsløre, at cheferne for EU's institutioner arbejder på en hemmelig plan om en egentlig finansunion.
Unionen vil blandt andet betyde, at eurolandene fremover vil udstede fælles euroobligationer for at optage nye lån. Og da disse i givet fald skal godkendes af eurogruppen, vil unionens medlemmer afgive en høj grad af suverænitet.
Hidtil har Tyskland været imod fælles euroobligationer, der vil tillade de gældsplagede sydeuropæiske lande at låne til lavere renter ved at lukrere på Tysklands høje økonomiske troværdighed.
- Tyskerne har erkendt, at de ikke kan leve med, at euroen braser sammen. Det vil få kolossale konsekvenser for tysk økonomi, siger Lykke Friis.
Hun vurderer, at der er en realistisk chance for, at finansunionen bliver en realitet, om end det vil kræve store traktatændringer. Hvis det ikke lykkes, er konsekvenserne alvorlige.
- Bliver de ikke enige, er det et opløsningsscenario, man står over for. Hvis de prøver at blive enige om det her, og det falder til jorden, så er det en krisesituation, siger Lykke Friis.
Efter Lykke Friis' vurdering er det er helt nødvendigt skridt for de kriseramte eurolande.
- Hele den debat, vi har haft om, om en monetær union kunne fungere uden en finanspolitisk union, bliver nu besvaret med et "nej", konstaterer hun.
Da Danmark står uden for euroen, vil vi som udgangspunkt også stå uden for en finansunion. Venstres holdning er fortsat, at Danmark skal med i euroen, fastslår hun.
/ritzau/