Fronterne trækkes op internationalt om dansk asylstramning

Når en af de mest vidtrækkende danske udlændingestramninger kommer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er det ikke kun Danmark, som holder øje med udfaldet.

Allerede inden der er kommet en dato for dommen, har magtfulde institutioner ytret kritik, mens mindst to lande har meddelt, at de bakker op om de danske regler.

Således har Norge og Schweiz meddelt, at de støtter Danmark.

Modsat har både FN og Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatovic, rynket brynene over for de danske regler.

I et brev til domstolen varsler kommissæren, at hun i sit indlæg vil adressere retten til familieliv og "konsekvenserne af lang tids adskillelse af familier".

FN's hjælpeorganisation for flygtninge (UNHCR) skriver i et lignende brev, at loven "er i uoverensstemmelse med både internationale og europæiske love om menneskerettigheder, da den underminerer fundamentale rettigheder".

Sagen handler om den såkaldte treårsregel. Den forhindrer tusindvis af flygtninge i at få deres familie til Danmark de første tre år i landet.

Det er en syrisk læge, som har fået sat reglen under juridisk lup.

Han kom til Danmark i 2015 med lastbil fra Grækenland. Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet.

Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland. Her opholder hun sig stadig.

Den syriske mand har fået asyl på baggrund af et behov for såkaldt midlertidig beskyttelse.

Og med den status har man ifølge udlændingeloven først krav på at få familiesammenføringssager behandlet efter tre år.

Tidligere var kravet ét år, men det blev ændret i januar 2016.

Sidste år afgjorde Højesteret, at treårsreglen ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men det vil den syriske læge have prøvet ved den internationale domstol i Strasbourg.

Hans advokat, Christian Dahlager, er optimistisk. Særligt efter den internationale indblanding.

Det er nemlig sjældent, at Europarådets kommissær og et FN-organ blander sig så direkte i en dansk sag.

- Det er ganske usædvanligt, at to meget anerkendte instanser på den måde går ud og kritiserer et land i Europa, siger Christian Dahlager.

- Især et land som Danmark, som jo normalt hylder demokratiske rettigheder og har en stærk tradition for at beskytte menneskerettigheder. Nu er vi så under skudsmål fra to meget velansete institutioner.

Det er uvist, hvornår domstolen i Strasbourg afgør sagen.

Danmark kan komme med sin sidste bemærkning i april. Herefter skal der findes en dato for dommen.

Regeringen har erkendt, at treårsreglen går "til kanten" af konventionerne - men ikke over.

Hvis Danmark taber, skal regeringen som udgangspunkt ændre treårsreglen.