Annonce
Politik

Henrik Dam siger god for Stram Kurs-kongres på Christiansborg

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er klar til at lade partileder Rasmus Paludan (billedet) og Stram Kurs afholde rigskongres på Christiansborg. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folketingets formand giver grønt lys til Stram Kurs, hvis kongres i sidste uge i Middelfart måtte udskydes.

Partiet Stram Kurs blev i sidste uge nødt til at udskyde partiets rigskongres i Middelfart i nogle uger på grund af trusselsbilledet mod partileder Rasmus Paludan.

Fyns Politi nedlagde forbud mod, at rigskongressen, der svarer til andre partiers landsmøder, kunne afholdes på det sted og tidspunkt.

Nu åbner Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S) for, at partiet kan få lov til at afholde kongressen på Christiansborg.

- Udgangspunktet er, at det er et opstillingsberettiget parti, vi taler om, og hvis de retter henvendelse om, at de gerne vil have et arrangement på Christiansborg, så vil vi selvfølgelig som udgangspunkt være parat til at stille os til rådighed, siger Henrik Dam Kristensen til Politiken.

Folketingets formand henviser til, at Stram Kurs også havde adgang til et lokale på valgaftenen ved folketingsvalget 5. juni.

Han siger samtidig til Politiken, at visse regler skal overholdes, for at kongressen kan afholdes på Christiansborg.

Arrangementet må ikke være kommercielt, og deltagerantallet skal være kendt på forhånd af Folketinget.

Det var Dansk Folkepartis politiske næstformand, Søren Espersen, som tidligere onsdag satte gang i idéen om, at Stram Kurs kunne afholde rigskongressen på Christiansborg.

DF'eren skrev et brev til formanden, som han offentliggjorde på Facebook.

I brevet kom Søren Espersen blandt andet ind på det sikkerhedsmæssige aspekt.

- Partiet Stram Kurs bør kunne få tilladelse af Folketingets formand til at gennemføre deres såkaldte rigskongres på Christiansborg - hvor man kan være i sikkerhed, skrev Søren Espersen på Facebook.

- Jeg har noteret, at politiet har nedlagt forbud mod partiet Stram Kurs' planlagte - såkaldte - rigskongres, som partiet havde forberedt skulle finde sted i Middelfart, og dermed, som følge af trusler, har gjort det umuligt for partiet at gennemføre mødet.

- Jeg finder det betænkeligt, at et lovligt, opstillingsberettiget parti således reelt formenes adgang til at afholde et lovligt møde, skrev Søren Espersen.

Stram Kurs stillede op ved Folketingsvalget 5. juni, men kom ikke ind.

Det meget udlændingekritiske parti var dog tæt på, eftersom Stram Kurs opnåede 1,8 procent af stemmerne ved valget.

Dermed var partiet nær spærregrænsen på 2 procent.

Rasmus Paludan glæder sig over muligheden for at afholde Stram Kurs' rigskongres på Christiansborg.

- Jeg har allerede rettet henvendelse, og nu afventer jeg så, at de sender nogle instrukser om, hvordan jeg praktisk anmoder konkret om at holde mødet, siger han til Politiken.

  • FV19: Valgfest hos Stram Kurs
    Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er klar til at lade partileder Rasmus Paludan (billedet) og Stram Kurs afholde rigskongres på Christiansborg. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn