Henrik Høegh glæder sig over sejr for LF-borgere med oliefyr i ny energiaftale
Den lokale folketingspolitiker fra Venstre, Henrik Høegh, vil gerne citeres for, at han er en glad mand.
udmeldingen kommer efter den energiaftalen som Venstre, konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har indgået med regeringen.
Han glæder sig over flere ting ved energiaftalen, men fremhæver særligt, at han er glad for, at de husejere på Lolland-Falster, der ikke har fjernvarmenet liggende lige uden for adressen, nu kan få lov at beholde deres oliefyr.
Dermed slipper en lang række borgere på Lolland-Falster for enorme udgifter i forbindelse med omlægning til fjernvarme eller naturgas.
De får endvidere også lov til at investere i et nyt oliefyr, når det gamle ikke kan mere.
Han understreger dog, at det kun drejer sig om borgere, der bor steder, hvor der ikke er lagt fjernvarme ude ved vejen. Alle andre er stadig forpligtet til at komme af med oliefyret inden 2015 og koble sig på fjernvarmen for egen regning.