Annonce
Politik

Hjort venter lånepulje til lande i krise

EU opretter en lånepulje til stater i gældskrise. Det vil blive beslutning på hasteindkaldt EU-møde for finansministre, vurderer Claus Hjort.

En lånepulje, der hurtigt kan hjælpe EU-lande i gældskrise, er på programmet, når landenes finansministre søndag mødes til et hasteindkaldt møde i Bruxelles.

Det forudser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forud for mødet. Puljen skal hurtigt kunne hjælpe stater, der havner i en gældskrise som den græske.

- Kommissionen ønsker en mulighed for at optage lån, som man kan give til lande, der er i krise. Fordelen er, at EU kan opnå lavere rente og bedre vilkår end et land i krise, siger Claus Hjort Frederiksen, der understreger, at han endnu ikke kender det endelige forslag fra EU-Kommissionen.

Finansministrene indkaldes, fordi det er EU-landene, der hefter for lånene, tilføjer Claus Hjort Frederiksen.

Mødet for finansministrene er indkaldt efter lange drøftelser fredag aften mellem eurolandenes stats- og regeringschefer om den græske gældskrise og truende følgevirkninger i andre eurolande.

- Vi vil benytte hele viften af mulige tiltag for at sikre stabilitet i eurozonen, sagde EU's præsident, Herman Van Rompuy.

Der har ikke tidligere været faste regler for, at eurozonen og EU kan komme eurolande til økonomisk hjælp. Derfor har det taget flere måneder at få en hjælpepakke til Grækenland forhandlet på plads, mens den finansielle uro i hele eurozonen er blevet forværret.

Den situation ønsker eurolandene ikke at stå i, hvis lande som Portugal rives med i faldet.

Claus Hjort Frederiksen forventer desuden, at EU igen vil advare mod den høje gæld i EU-landene og indskærpe, at der skal føres en sund økonomisk politik.

EU håber samtidig, at det hasteindkaldte møde vil skabe ro, inden de finansielle markeder åbner igen efter weekenden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt