Antallet af byrådsmedlemmer er på vej ned. Forsker advarer om, at besparelserne går ud over demokratiet.
Kalundborg, Assens og Ikast-Brande Kommuner har allerede taget beslutningen. Kolding, Vejle, Allerød, Faxe og Thisted arbejder på sagen - og endnu flere kommuner er på vej. Midt i en økonomisk krisetid er kommunerne i fuld gang med at spare på demokratiet.
Antallet af medlemmer i byråd bliver skåret ned for at slanke organisationen, strømline strukturen og spare penge. Det fremgår af en rundspørge, Politiken Research har foretaget i landets 98 kommuner.
52 kommuner har svaret, og 11 af dem oplyser, at de har besluttet at skære ned i antallet af byrådsmedlemmer, eller er på vej til at gøre det.
- Det er utrolig vigtigt, at vi i en krisetid med stramme budgetter viser borgerne, at vi også kan finde ud af at spare i byrådet, siger Erik Lund, konservativ borgmester i Allerød, til Politiken.
I Allerød vil man slanke antallet af byrådsstole fra de nuværende 21 til de 19, som er lovens minimum for kommuner, der har mere end 20.000 indbyggere.
Allerede forud for det seneste kommunalvalg i 2009 havde 14 kommuner valgt at slanke byrådene - det er altså anden bølge, som er i gang nu.
Men en kommunalforsker advarer om, at kommunerne gambler med demokratiet.
- Kommunerne får en spærregrænse, der er højere end Folketingets på to procent. Du skal have måske 4-5 procent af vælgerne bag dig for at få en plads i byrådet.
- Er det værd at spare penge og risikere, at for eksempel lokallister eller partier som Dansk Folkeparti, de radikale eller SF ikke bliver repræsenteret, spørger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
Han mener, at besparelserne er symbolske.
- I bedste fald sparer kommuner en halv til en hel million kroner om året. Det er i den grad peanuts i store byer som Kolding og Vejle med budgetter på 4-5 milliarder, siger Ulrik Kjær til Politiken.
/ritzau/