Annonce
Politik

Hver fjerde vælger har stemt ved frokosttid

Klokken 12 har omkring hver fjerde stemmeberettigede vælger sat sit kryds ved kommunalvalget. Her er det i Aalborg Kongres & Kulturcenter, der stemmes. Aalborgs stemmeprocent lå på 24,8 procent ved frokosttid. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foreløbig stikprøve viser højere stemmeprocent end ved sidste kommunalvalg. Det skyldes flere brevstemmer.

Med de første fire timer af valgdagen overstået har hver fjerde vælger stemt til kommunalvalget.

Det viser en rundspørge, Ritzau tirsdag har foretaget i kommuner og på valgsteder, der tilsammen repræsenterer 704.000 stemmeberettigede vælgere.

Klokken 12 har 25,7 procent af dem afgivet deres stemme til kommunalvalget.

Det tal indeholder både brevstemmer afgivet før valget samt de kryds, der er blevet sat, siden valgstederne åbnede klokken 8 tirsdag morgen.

Den foreløbige valgdeltagelse er dermed lidt højere end ved kommunalvalget i 2017.

Her havde 20,8 procent stemt, da der var gået lige så lang tid af valgdagen i de samme kommuner.

De fleste steder kan den forskel dog i store træk forklares med, at der i år har været mange flere, der har brevstemt inden valgdagen på grund af frygt for lange køer og coronasmitte på valgdagen.

Der er modtaget 63 procent flere brevstemmer i år, viser Ritzaus stikprøver tirsdag.

Det er dog svært at sige, hvordan det vil påvirke den samlede stemmeprocent for valget, siger valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet.

- Med coronapandemien har vi et helt andet forløb end normalt. Der er rykket rundt på vores stemmemønstre.

- Det er en joker, om det er folk, der normalt ville møde frem, som har flyttet deres stemmer til brevstemmer, siger Kasper Møller Hansen.

Derfor er det for tidligt at sige, om det højere stemmetal klokken 12 giver et fingerpeg om dagens endelige valgdeltagelse, understreger han.

I Halsnæs på Sjælland ligger stemmeprocenten indtil videre en anelse over sidste kommunalvalg, og der er travlt ved valgstederne, fortæller Martin Ishøy fra kommunens ledelsessekretariat.

- Forholdsvis mange er mødt op, og det betyder også, at der er lidt kø. Derfor går vi også og serverer kaffe for dem, der er nødt til at stå udenfor og vente.

- Lige nu ligner det nogenlunde samme valgdeltagelse som sidst. Grunden til, at vi ligger lidt over, er formentlig brevstemmerne, siger Martin Ishøy.

Valgstederne har åbent til klokken 20.

  • Valgsted åbner i Aalborg
    Klokken 12 har omkring hver fjerde stemmeberettigede vælger sat sit kryds ved kommunalvalget. Her er det i Aalborg Kongres & Kulturcenter, der stemmes. Aalborgs stemmeprocent lå på 24,8 procent ved frokosttid. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år