Raske og jobklare kontanthjælpsmodtagere burde stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men for hver tredje ledige er det ikke tilfældet. Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, har lavet.
Og det er et trist tal, mener Jens Højlund, som er jobcenterchef i Odsherred. Han har svært ved at vurdere, om kontanthjælpsmodtagerne hos ham reelt er uvillige til at komme i job, eller om der er andet på spil.
Jens Højlund erkender dog, at der er problemer.
- Vi har ganske mange, hvor meldingen fra sagsbehandlerne er, at de (kontanthjælpsmodtagerne, red.) er svære til at få til at samarbejde, siger han til Agenda.
Nyhedsbrevets analyse er lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU).
Tallene viser, at 32 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere ikke har søgt job inden for de seneste fire uger eller ikke kan tiltræde et job inden for to uger. Agendas egne beregninger peger på, at op mod 20 procent af dem slet ikke ønsker et job.
Jane Gottlieb Svendsen, jobcenterchef i Allerød, oplever, at de fleste kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et job. Men hun understreger samtidig, at den lediges holdning er afgørende for at komme i arbejde igen.
- Som regel nytter det jo ikke noget at sende en uvillig kontanthjælpsmodtager ud til en arbejdsgiver. Det er ikke nyttigt for nogen af parterne, siger hun til Agenda.
Undersøgelsen kommer knap to uger efter, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremlagde sit udspil til en kontanthjælpsreform.
Heri lægger regeringen op til, at jobparate kontanthjælpsmodtagere efter seks måneder vil blive mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen. Det kan eksempelvis være i virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob.
Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan variere fra kommune til kommune. I analysen er syge kontanthjælpsmodtagere og ledige i aktivering eller på barsel ikke medregnet i tallene.
/ritzau/