Imamer skal have forbud mod at dømme i danske retssale

Religion og jura skal ikke blandes sammen, og slet ikke i de danske retssale. Sådan lyder det fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der vil forhindre imamer i at blive lægdommere.

Som loven er indrettet i dag, er gejstlige i folkekirken og andre anerkendte trossamfund udelukket fra at være lægdommere. Men gejstlige fra trossamfund, der ikke er anerkendt, er ikke udelukket.

Og det er det, regeringen med et nyt lovforslag nu vil sætte en stopper for, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V):

- Det er vigtigt, at vi forsøger at holde religiøse holdninger ude af de danske retssale. Det gælder både folkekirkelige religiøse holdninger, imamer og andre gejstlige.

Preben Bang Henriksen medgiver, at religiøse lægdommere "muligvis ikke er så stort et problem i øjeblikket", og han kan ikke komme i tanke om nogen problematiske sager:

- Men der var jo en grund til, at man i sin tid bestemte, at gejstlige i anerkendte trossamfund ikke kunne være domsmænd. Man ville adskille jura fra religiøs overbevisning. Og argumentet er præcis det samme i dag.

Spørgsmål: Så I lovgiver ud fra et princip mere end i et forsøg på at dæmme op for et reelt problem?

- Der bliver tale om ligestilling mellem religionerne, og det synes jeg er et ganske rart og et fint princip, vi hylder her i Danmark.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti pressede allerede i begyndelsen af året på for en sidestilling mellem folkekirkens præster og gejstlige fra ikke-anerkendte trossamfund.

- Det er godt, at regeringen har lyttet til flertallet. Religion hører ikke hjemme i retssalen. Det bliver nu slået fast, siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Med samme argumenter hilser retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) lovforslaget velkomment:

- Man skal kunne have fuld tillid til, at man får en fair retssag. Derfor er det vigtigt med en høj grad af religiøs neutralitet.

- Reglerne i dag betyder blandt andet, at en imam fra eksempelvis Grimhøjmoskeen ville kunne blive domsmænd. Det er helt på månen.

Omkring 10.000 danskere er lægdommere. Som domsmænd eller nævninge hjælper de med at dømme i en række straffesager - og er til en vis grænse ligestillet med de juridiske dommere.

Lægdommere bliver udtaget for fire år ad gangen. Det er et særligt kommunalt udvalg, der laver en grundliste over nogle borgere, som anses for egnede.

Ved lodtrækning fra grundlisten udtager landsretterne lægdommerne.

Det er denne grundliste, som lovforslaget skal forhindre imamer i at havne på. Regeringen fremsætter lovforslaget i midten af marts.