Annonce
Politik

Imamer skal have forbud mod at dømme i danske retssale

Fremover skal imamer og gejstlige fra ikke-anerkendte trossamfund ligesom folkekirkens præster ikke kunne udtages som lægdommere i det danske retssystem. Sådan lyder et lovforslag fra regeringen, som støttes af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox

Regeringen vil med nyt lovforslag forhindre imamer i at være lægdommere. S og DF bakker op.

Religion og jura skal ikke blandes sammen, og slet ikke i de danske retssale. Sådan lyder det fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der vil forhindre imamer i at blive lægdommere.

Som loven er indrettet i dag, er gejstlige i folkekirken og andre anerkendte trossamfund udelukket fra at være lægdommere. Men gejstlige fra trossamfund, der ikke er anerkendt, er ikke udelukket.

Og det er det, regeringen med et nyt lovforslag nu vil sætte en stopper for, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V):

- Det er vigtigt, at vi forsøger at holde religiøse holdninger ude af de danske retssale. Det gælder både folkekirkelige religiøse holdninger, imamer og andre gejstlige.

Preben Bang Henriksen medgiver, at religiøse lægdommere "muligvis ikke er så stort et problem i øjeblikket", og han kan ikke komme i tanke om nogen problematiske sager:

- Men der var jo en grund til, at man i sin tid bestemte, at gejstlige i anerkendte trossamfund ikke kunne være domsmænd. Man ville adskille jura fra religiøs overbevisning. Og argumentet er præcis det samme i dag.

Spørgsmål: Så I lovgiver ud fra et princip mere end i et forsøg på at dæmme op for et reelt problem?

- Der bliver tale om ligestilling mellem religionerne, og det synes jeg er et ganske rart og et fint princip, vi hylder her i Danmark.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti pressede allerede i begyndelsen af året på for en sidestilling mellem folkekirkens præster og gejstlige fra ikke-anerkendte trossamfund.

- Det er godt, at regeringen har lyttet til flertallet. Religion hører ikke hjemme i retssalen. Det bliver nu slået fast, siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Med samme argumenter hilser retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) lovforslaget velkomment:

- Man skal kunne have fuld tillid til, at man får en fair retssag. Derfor er det vigtigt med en høj grad af religiøs neutralitet.

- Reglerne i dag betyder blandt andet, at en imam fra eksempelvis Grimhøjmoskeen ville kunne blive domsmænd. Det er helt på månen.

Omkring 10.000 danskere er lægdommere. Som domsmænd eller nævninge hjælper de med at dømme i en række straffesager - og er til en vis grænse ligestillet med de juridiske dommere.

Lægdommere bliver udtaget for fire år ad gangen. Det er et særligt kommunalt udvalg, der laver en grundliste over nogle borgere, som anses for egnede.

Ved lodtrækning fra grundlisten udtager landsretterne lægdommerne.

Det er denne grundliste, som lovforslaget skal forhindre imamer i at havne på. Regeringen fremsætter lovforslaget i midten af marts.

  • Retssal - hammer Frit
    Fremover skal imamer og gejstlige fra ikke-anerkendte trossamfund ligesom folkekirkens præster ikke kunne udtages som lægdommere i det danske retssystem. Sådan lyder et lovforslag fra regeringen, som støttes af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land