Mellem 27 og 32.000 langtidsledige, som står til at falde ud af dagpengesystemet, risikerer at skulle i nyttejob som eksempelvis gadefejer eller snerydder, for at modtage den såkaldte arbejdsmarkedsydelse i regeringens redningsplan for dagpengemodtagere.
Imidlertid ved ingen, hvor mange nyttejob kommunerne skal oprette til de mange langtidsledige. Beskæftigelsesministeriet oplyser til Ritzau, at der ikke findes konkrete tal for, hvor mange nyttejob der er behov for.
De langtidsledige, der står til at miste deres dagpenge, har nemlig også mulighed for at komme i enten virksomhedspraktik eller jobtilskudsordning. Og derfor er det umuligt at sætte tal på, hvor mange nyttejob kommunerne reelt skal oprette.
Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd er ikke overrasket over, at der ikke findes nogle konkrete tal - og ønsker heller ikke at regne på tallet.
- Det er meget logisk. For det første er det usikkert, hvor mange der skal aktiveres, og for det andet er det endnu mere usikkert, om hvor mange der kommer i nyttejob, siger direktør Lars Andersen.
Han mener, at mængden af nyttejob afgøres af, hvorvidt det lykkes de enkelte kommuner at sende de langtidsledige i praktik på virksomheder.
- Det afhænger helt af, hvor god man bliver til at få det her virksomhedspraktik til at fungere, så derfor er det enormt usikkert, siger Lars Andersen.
Uanset hvor højt tallet for nyttejob bliver, er det begrænset, hvor mange job på særlige vilkår kommunerne kan fremskaffe.
Det fortæller borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S), der er formand for arbejdsmarked- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).
- Der er en øvre grænse for, hvor mange vi kan tage ind på særlige vilkår. Den grænse er efterhånden ved at være nået med de tiltag, der allerede er taget, siger han.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at man vil gå i dialog med kommunerne om udspillet.
/ritzau/