Derfor kan en udenrigspolitisk diskussion nu opfattes som et knæfald for de personer, der bruger terror som pressionsmiddel.
Fejt og usselt. Sådan betegnede statsminister Anders Fogh Rasmussen mandagens angreb på den danske ambassade i Islamabad i Pakistan. Et angreb som har kostet mindst seks personer livet og såret flere andre.
Statsministerens fordømmelse kom prompte efter angrebet og dækker formentlig den følelse, som de fleste danskere i går sad tilbage med efter at være blevet et direkte mål for terrorister, som uden varsel detonerer bomber med det ene formål at udløse et blodbad og tage flest mulige med i døden.
Nu er det ikke længere "kun" de danske soldater i nogle af verdens brændpunkter, som risikerer liv og lemmer på fremmed mark. Med gårsdagens angreb er der nu sendt et kraftigt signal om, at også civilt ansatte på danske repræsentationer er i farezonen. Så der er al mulig grund til, at Anders Fogh Rasmussen i meget kraftige vendinger fordømmer angrebet - ligesom også FN, USA og Pakistans egen regering har gjort det.
På Christiansborg er der selvsagt også fordømmelse af angrebet blandt alle partier. Men det kan dog undre, at den Radikale leder, Margrethe Vestager, allerede i går ønskede at diskutere Danmarks udenrigspolitiske linje - blot få timer efter terrorangrebet. Specielt i betragtning af at de pakistanske myndigheder betragter angrebet som hævn for Muhammed-tegningerne og dermed som en del af en global konflikt, som ikke direkte kan kædes sammen med Danmarks militære deltagelse i nogle af verdens brændpunkter.
Derfor kan en udenrigspolitisk diskussion nu opfattes som et knæfald for de personer, der bruger terror som pressionsmiddel. Så i den anspændte situation er det også altafgørende, at statsministeren har understreget, at angrebet ikke får Danmark til at vakle i den udenrigspolitiske linje - der er vedtaget af et flertal i Folketinget.
Hvis terroristerne fornemmer, at de med deres aktioner kan ryste Danmark, vil bomben i Islamabad næppe blive den sidste.
