Den offentlige sektor har næppe set sin sidste it-skandale, forudser it-professor Kim Normann Andersen.
Torsdag kan Jyllands-Posten berette, at endnu et stort offentligt it-projekt bliver forsinket og dyrere end ventet.
Det er blevet reglen nærmere end undtagelsen, konstaterer Kim Normann Andersen, der er it-professor ved institut for it-ledelse ved Copenhagen Business School (CBS).
Det er nemlig ikke tilfældigt, at offentlige it-projekter så ofte skuffer, mener han.
- It-udviklere vil gerne have lidt albuerum. Den offentlige sektor elsker at have kontrol og vil vide, hvad der foregår i hvilken rækkefølge. De to kulturer harmonerer ikke særlig godt sammen, siger han.
Kulturforskellen skaber ifølge it-professoren en række problemer.
Det offentlige vil gerne på forhånd have beskrivelser af, hvordan projektet skal forløbe. Modsat vil it-udviklerne gerne have spillerum til at afprøve forskellige løsninger i forskellig rækkefølge.
Samtidig har det politiske forspil til it-projekter ofte skåret budgetterne så hårdt, at de bliver underfinansierede, forklarer Kim Normann Andersen.
- Man kan i hvert fald konstatere, at der altid er efterbevillinger på alle de store it-projekter, siger it-professoren.
I stedet anbefaler han, at større it-projekter får en mindre tidshorisont, men en større muskelmasse i personale.
- Man kan nemmere overskue, hvad der sker i hvilken rækkefølge, siger han.
Det vil samtidig gøre det nemmere at stoppe eller ændre dramatisk i it-projekter, der er kørt af sporet.
- Lysten til at starte forfra bliver mindre og mindre, jo længere man kommer frem, siger Kim Normann Andersen.
Det seneste projekt, der er kommet i problemer, er Grunddataprogrammet. Det skal forbedre og samle blandt andet ejendoms- og adressedata fra en række myndigheder.
Det bliver ifølge Jyllands-Posten forsinket med et år, så det først er i brug i 2018. Hvor meget forsinkelsen kommer til at koste, vides endnu ikke.
-
Flere offentlige it-systemer har tidligere vist sig dyrere eller problemfyldte. Foto: Polfoto/Jens Dresling
