Det er ikke op til kommissioner at pege fingre af ministre, og det er et problem, mener flere eksperter.
Statsløsekommissionen, der mandag afleverede sine konklusioner efter flere års arbejde, er alt for venlig og forsigtig i sin bedømmelse af tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Det mener flere juridiske eksperter, skriver Jyllands-Posten.
Rønn Hornbech slap for kritik, fordi det ifølge kommissionen ikke med sikkerhed kan fastslås, at hun kendte konsekvensen af sin beslutning om at undersøge andre nordiske landes praksis for tildeling af statsborgerskab til statsløse, før hun ville ændre Integrationsministeriets konventionsstridige praksis.
I stedet kritiserer kommissionen skarpt to topembedsmænd for ikke klart at have advaret ministeren om, at beslutningen ville føre til konventionsstridige afslag til statsløse.
- Den logiske konsekvens af hendes beslutning er, at man fortsætter med at administrere efter de hidtidige, ulovlige retningslinjer. Det behøver man ikke være jurist for at forstå, og hvis man som ministeren faktisk er jurist, er det ganske indlysende, at det bliver konsekvensen, siger Carsten Henrichsen til Jyllands-Posten.
Det er en forudsætning i loven om undersøgelseskommissioner, at deres vurderinger i forhold til ministre skal være forsigtige, da det er op til Folketinget at drage en minister til ansvar.
Det kan ifølge juridiske eksperter forklare kommissionens milde vurdering af Birthe Rønn Hornbech.
Sagen illustrerer ifølge Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet, et generelt problem med undersøgelseskommissioner, som ikke bruger samme målestok ved bedømmelsen af embedsmænd og ministre.
- Man kan stille spørgsmålet, om det overhovedet lader sig gøre at få noget problematisk frem om ministre i en undersøgelseskommission, når forsigtighedsprincippet får de konsekvenser, som det gør, i forhold til Birthe Rønn Hornbech, siger hun til Jyllands-Posten.