En ny analyse viser, at Menneskerettighedsdomstolen oftere giver medhold i udvisning af kriminelle udlændinge.
Da Højesteret i maj afgjorde, at den kriminelle Gimi Levakovic ikke kunne udvises til Kroatien, var det med henvisning til, at det ville være i strid med retten til familieliv i menneskerettighedskonventionen.
Men en dom fra Menneskerettighedsdomstolen om en sammenlignelig sag fra Storbritannien sår ifølge den juridiske tænketank Justitia tvivl om, hvorvidt Danmark ikke også kunne have fået medhold i en udvisning af Levakovic.
- Man kan godt argumentere for, at Danmark måske godt kunne have fået medhold hos Menneskerettighedsdomstolen, hvis man havde udvist Levakovic, siger direktør i Justitia Jacob Mchangama.
I sagen om Levakovic lagde Højesteret særlig vægt på, at en udvisning havde været et brud på hans ret til familieliv. Han har nemlig børn og størstedelen af sin familie i Danmark, hvor han har boet 44 af sine 46 år.
Men i den britiske sag gav Menneskerettighedsdomstolen medhold i udvisningen, selv om manden havde opholdt sig i landet, siden han var to år og havde et barn med en britisk statsborger.
Måske udnytter de danske domstole ikke i alle tilfælde den længere snor, Menneskerettighedsdomstolen ser ud til at give i udvisningssager, vurderer tænketanken.
Generelt giver domstolen nemlig i højere grad landene medhold i udvisningssager, viser en ny analyse fra Justitia.
- Der skal ret meget til, før domstolen tilsidesætter det skøn, som eksempelvis danske domstole har foretaget i en konkret sag, siger Jacob Mchangama.
Justitia har set på Menneskerettighedsdomstolens domme om retten til privat- og familieliv i sager om udvisning af kriminelle udlændinge de seneste ti år.
- I perioden fra 2012 til 2017 er der over dobbelt så mange sager, hvor domstolen finder, at det ikke er en krænkelse af menneskerettighederne, at en person er blevet udvist, i forhold til perioden fra 2007 til 2012.
De tal er ikke alene tilstrækkelige til at konkludere noget håndfast, betoner Jacob Mchangama:
- Men når man samtidig ser på, hvad domstolen skriver i dommene, er der meget, der tyder på, at staterne har fået længere snor til at udvise kriminelle udlændinge.
De seneste år har Danmark og flere andre lande lagt et politisk pres for i højere grad at kunne udvise kriminelle udlændinge.
- Jeg kan ikke se ind i dommernes hjerner, men en nærliggende fortolkning er, at det politiske pres på domstolen har virket, siger Mchangama.
Til november overtager Danmark formandskabet for Europarådet, og det vil regeringen blandt andet bruge til at reformere konventionen og domstolen.
- I det omfang, danske politikere gerne vil gå endnu længere i forhold til at udvise, skal de have domstolen til at rykke sig yderligere. De skubber til en udvikling, der allerede er i gang, siger Mchangama.