Jurist ser behov for ét klagenævn i sager om aktindsigter

Det vil øge retssikkerheden, hvis det bliver muligt at klage til ét enkelt klagenævn, når man får afslag på en aktindsigt fra en kommune, region eller statslig institution.

Det siger Vibeke Borberg, som er jurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvis alle klager kan blive behandlet af et fælles klageorgan, som de Radikale foreslår, vil det betyde en forenkling af klagesystemet og en ensartet praksis, vurderer hun.

- Det kan godt tænkes, at det vil give bedre aktindsigter. Og man kan i hvert fald sige, at et fælles klagenævn vil ensarte praksis og derfor øge retssikkerheden.

Snart skal offentlighedsloven tages op til revision. Det er i den forbindelse, at Radikale Venstre kommer med deres udspil til, hvordan der kan rettes op på den kritik, der har været af loven.

Partiet mener, at der er alt for stor forskel på, hvordan det enkelte ministerie fortolker lovens paragraffer.

- Jeg mener, det er ret åbenbart, at der har været en uensartet praksis, hvor nogle ministerier har været mere restriktive end andre.

- Der vil et klagenævn kunne bidrage til, at der ikke er nogen, der holder kortene tættere på kroppen end andre, siger partiets politiske leder Morten Østergaard (R) til Politiken.

Men selv om et fælles klagenævn er en god idé, er det ikke ensbetydende med, at der vil blive givet flere aktindsigter, siger Vibeke Borberg.

- Offentlighedsloven indeholder mange undtagelsesbestemmelser. Og det er ikke sikkert, at et klagenævn ser anderledes på det, end den myndighed der har truffet afgørelsen i første omgang.

Ud over et klagenævn foreslår Vibeke Borberg, at der i kombination med klagenævnet bliver oprettet en mulighed for at få vejledning.

Det kan være et behov, hvis man eksempelvis har svært ved at forstå den offentlige myndigheds afslag.