Den første kommunesammenlægning siden strukturreformen får vælgernes dom i dag i Holstebro og Struer kommuner.
Mens landets øvrige vælgere torsdag går til EU-valg, er der i Struer og Holstebro kommuner også et ægteskab på stemmesedlen.
For i dag afgør vælgerne samtidig, om de to kommuner skal slås sammen for bedre at løse de voksende opgaver og markere det nordvestjyske område stærkere.
Byrådene gav bolden op til afstemningen i starten af oktober. Det skete med stor opbakning i Struer men knebent flertal i byrådet i Holstebro, der er storebroren i en eventuel fusion.
Ifølge en ny meningsmåling - foretaget af Jysk Analyse for DR Midt & Vest og Dagbladet Holstebro-Struer - vender vælgerne imidlertid tommelen nedad.
58 procent af borgerne i den mindste kommune, Struer, siger nej og kun 27 procent siger ja. Resten ved ikke. I Holstebro Kommune er det mere lige, men stadig et nej fra 40 procent, mens 36 procent af de adspurgte siger ja.
Det kommer ikke bag på forskningschef og kommunalekspert Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Jeg tror, det bliver et nej i mindst en af kommunerne, og de skal jo begge sige ja, før det bliver til noget, siger han.
Han tvivler stærkt på løfterne om mere vækst, nye tilflyttere og stordriftsfordele ved kommunefusionen.
- Væksten i Danmark ligger i et bånd fra Aalborg til Kolding og i Københavnsområdet. Det ændrer en nordvestjysk fusion intet ved.
Han mener, politikerne i det nordvestjyske har skudt sig selv i foden.
- Begge kommuner blev ændret ved kommunalreformen i 2007. Så det er meget tidligt at tage temaet op igen.
- Bliver det et nej på torsdag, så er den diskussion i hvert fald lagt død de næste seks-otte år, siger Roger Buch.
Han vil ikke afvise, at andre kommuner inden for de nærmeste år kan fristes af nye fusioner.
- Enten af ren nød, fordi de føler sig presset økonomisk. Eller snarere fordi de ikke blev fusioneret ved den seneste reform, og derfor har det lidt mere på afstand, siger han.