Klimarådet: Aftale for landbruget er et skridt fremad

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, glæder sig over, at et bredt flertal i Folketinget mandag aften blev enige om en klimaaftale for landbruget.

- Det er en aftale, som vi i Klimarådet og mange andre har efterlyst længe.

- Det er en rigtig god nyhed, at dansk landbrug også kan komme med i den grønne omstilling, siger formanden for regeringens rådgivende organ på klimaområdet.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Alternativet er med i aftalen. Den indebærer, at dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med 55-65 procent frem mod 2030.

- Det er godt, at der tages et skridt fremad i den grønne omstilling, og aftalen er mere ambitiøs på udtagning af lavbundsjord end det oprindelige udspil fra regeringen, siger Peter Møllgaard.

- Det er positivt, for det er et af de mest effektive tiltag overhovedet. Som jeg læser det, er vi dog ikke helt oppe på udtagning af de 100.000 hektar lavbundsjord, som landbruget selv har foreslået.

- Man har nedsat en ekspertgruppe til at se på, hvordan man får taget lavbundsjordene ud, og så kan vi håbe, at vi ender endnu højere oppe.

- For lavbundsjordene er et af de få konkrete virkemidler i landbruget, som vi kan sætte i gang med kort frist. Så det er vigtigt at få det meste ud af det, siger Peter Møllgaard.

Landmændenes erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer gik for et par år siden sammen med Danmarks Naturfredningsforening om et udspil, der handlede om at omlægge 100.000 hektar landbrugsjord til natur eller græsning.

Det svarer til næsten det dobbelte af Falsters areal.

I mandagens aftale er der afsat midler til at udtage yderligere 22.000 hektar lavbundsjord og randarealer i landbruget.

Med tidligere aftaler sikres der dog dermed, at 50.500 hektar landbrugsarealer kan vådgøres af klimahensyn, og at 38.000 hektar kan blive ekstensiveret, det vil sige dyrket mindre intensivt end tidligere.

Peter Møllgaard fremhæver, at det også er positivt, at Folketinget prioriterer teknologi og innovation i aftalen.

- Den lægger stor vægt på, at der skal nye produktionsmetoder i spil, som kan skabe reduktioner af drivhusgasudledningerne. Men det er risikabelt at sætte alt for stor lid til effekten af nye teknologier på den korte bane.

- Det kræver modning af teknologierne, så det er godt, at aftalen prioriterer det, siger Peter Møllgaard.

Den samlede pris for aftalen lyder på 3,8 milliarder kroner, og heraf er der sat 575 millioner kroner af til udvikling af ny teknologi.

Det burde være fem gange så meget, hvis det skulle række, mener Jørgen Eivind Olesen, professor og leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

- Grundlæggende skal næsten alting jo laves om i landbruget, siger han.

Det handler ifølge forskeren blandt andet om løsninger for gødningshåndtering, arealanvendelse, nyt foder, der reducerer metanudslippet fra bøvsende kvæg, og reduktion af kvælstofudledningen.

- Pengene skal komme nu. Forskning og udvikling tager tid, og vi har brug for at få opbygget en forskningskapacitet. Vi vælter os jo ikke i forskere, der er kompetente på de her områder. En del af dem skal først uddannes, siger han.