Annonce
Politik

Kofod: Ulovlig folkeafstemning om løsrivelse fra Georgien

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødtes torsdag med den georgiske udenrigsminister, David Zalkaliani, i Tbilisi i Georgien. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Rusland prøver med deres politik i nærområderne at skabe splittelse og ændre grænser, siger udenrigsminister.

Det er imod al international lov, hvis myndighederne i udbryderrepublikken Sydossetien i Georgien gennemfører en folkeafstemning om at blive indlemmet i Rusland.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der torsdag og fredag er på besøg i netop Georgien.

Kofod kalder det en ulovlig folkeafstemning. Han siger, at det viser, hvor farlig situationen er, efter at der i forvejen har været russiske soldater i flere år i Georgien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det viser, at Rusland med deres politik i nærområderne prøver at skabe splittelse. Det viser deres politik i Europa med krigen i Ukraine og det, der sker i Georgien.

- De prøver at ændre grænser også med militær magt. Og det går selvfølgelig ikke, siger Kofod.

Den sydossetiske leder, Anatolij Bibilov, sagde onsdag, at en folkeafstemning er nødvendig for at kunne blive en del af Rusland.

Og den vil "ikke blive svær" at arrangere, sagde han til russisk stats-tv ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

- Jeg mener, at en forening med Rusland er vores strategiske mål, sagde Anatolij Bibilov.

Rusland angreb i 2008 Georgien, og siden har de to områder Sydossetien og Abkhasien været besat territorie.

Rusland anerkender Sydossetien, der ligger i det sydlige Kaukasus, som en uafhængig stat og har indsat tusindvis af soldater i regionen.

Jeppe Kofod landede natten til torsdag i Georgiens hovedstad, Tblisi.

Her skal han blandt andre møde udenrigsminister David Zalkaliani, premierminister Irakli Garibasjvili og præsident Salome Zourabichvili.

Derudover skal han besøge den georgiske kontaktlinje i netop Sydossetien.

- Jeg er taget til Georgien, fordi både Georgien, Moldova og andre lande, der er naboer til Rusland, i øjeblikket oplever truslen i kølvandet på Ukraine-krigen, siger Jeppe Kofod.

- Det viser, hvor vigtigt det er, at vi fra dansk side kommer og bakker op om Georgiens ret til at eksistere som et selvstændigt land.

Alle lande har ret til at leve i fred og sikkerhed med deres naboer inden for internationalt anerkendte grænser, siger han.

En talsmand for det lokale parlament i Abkhasien oplyser ifølge dpa, at Abkhasien ikke planlægger at tilslutte sig Rusland.

De fleste andre lande betragter fortsat Sydossetien og Abkhasien som en del af Georgien.

/ritzau/

  • Udenrigsministeren og folketingsmedlemmer besøger Georgien
    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødtes torsdag med den georgiske udenrigsminister, David Zalkaliani, i Tbilisi i Georgien. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission