Annonce
Politik

Kommentator: Der venter svære tider for Socialdemokratiet

Statsminister Mette Frederiksen og regeringen kan forvente tilbagegang i meningsmålingerne de kommende måneder. Den forventede tilbagegang skyldes, at der venter svære forhandlinger efter sommerferien, mener politisk kommentator Hans Engell. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I den kommende tid venter flere tunge og svære sager, og det vil påvirke opbakningen til S, mener kommentator.

Coronakrisen lakker mod enden, og det påvirker vælgertilslutningen til Socialdemokratiet negativt, mener politisk kommentator Hans Engell.

I den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau, er tilslutningen til partiet faldet til 28,4 procent.

Det er den laveste tilslutning, som Socialdemokratiet har fået i en Voxmeter-måling siden 22. marts sidste år.

- De socialdemokratiske træer vokser ikke længere ind i himlen, siger Hans Engell.

Det hører dog med til tilslutningen på de 28,4 procent, at der i målingen er en statistisk usikkerhed på 2,8 procentpoint for partiet.

Hans Engell mener, at særligt regeringens beslutning om at hente danske børn og deres mødre hjem fra Syrien har haft stor effekt på vælgertilslutningen i meningsmålingerne.

- Det er klart, at sagen om børnene i Syrien kostede dyrt, fordi Mette Frederiksen udstedte nogle garantier, som hun alligevel ikke levede op til, siger han.

Sagen om børnene i Syrien og regeringens forsøg på at placere et asylcenter på Langeland er gode eksempler på, at der er for meget uro omkring regeringens politik, mener Hans Engell.

- Vælgerne kan godt lide stabilitet og de seneste måneders sager, har ikke været godt for den stabilitet, siger han.

Og ifølge Hans Engell vil opbakningen til Socialdemokratiet fortsat falde.

Efter sommerferien venter der nemlig flere tunge og svære sager for regeringen.

Der skal forhandles en klimahandleplan for landbruget, ydelseskommissionen vil komme til at fylde en hel del, og minkkommissionen vil påbegynde sit arbejde.

- Det der ligger tilbage efter sommerferien, bliver de tungeste sager. Indtil nu har regeringen plukket de relativt lavthængende frugter. Nu kommer de virkeligt svære sager, for det er her, der er mange penge og principper.

- Derfor vil jeg ikke være overrasket, hvis Socialdemokratiet går yderligere tilbage i meningsmålingerne, siger Hans Engell.

Ved det seneste valg 5. juni 2019 fik Socialdemokratiet 25,9 procent af stemmerne, men partiet har altså generelt ligget meget højt i målingerne under coronakrisen.

Den nye Voxmeter-måling er foretaget i perioden 14. juni til 20. juni blandt 1022 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

  • Folkemødet 2021: Socialdemokratiets partiledertale
    Statsminister Mette Frederiksen og regeringen kan forvente tilbagegang i meningsmålingerne de kommende måneder. Den forventede tilbagegang skyldes, at der venter svære forhandlinger efter sommerferien, mener politisk kommentator Hans Engell. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år