Annonce
Politik

Kommentator: Det trækker op til kampvalg i Venstre

Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen (billedet) vil tage konflikten i Venstre i opløbet, mener politisk kommentator Noa Redington. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Noa Redington mener, at Claus Hjort Frederiksen vil undgå, at Venstre ender som S i begyndelsen af årtusindet.

Søndag aften slog Venstres Claus Hjort Frederiksen på Facebook fast, at "det delte formandskabs tid er forbi" i partiet.

Venstres indflydelsesrige nestor fik dermed for anden gang på få dage leveret en verbal kæberasler til Kristian Jensen, efter at Hjort fredag på Venstres sommergruppemøde opfordrede ham til at trække sig som næstformand.

- Claus Hjort mener, at der skal ske en afklaring. At Kristian Jensen er nødt til at pakke sig, og at det er uholdbart, at han er næstformand.

- Det er ved at trække op til et decideret kampvalg og en afklaring i Venstre, siger politisk kommentator Noa Redington.

Venstre afholder landsmøde i november, hvor der skal vælges formand og næstformand.

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen har meddelt, at han bliver på posten, men politiske iagttagere har længe ment at vide, at formanden kan være på vej væk.

Noa Redington peger på, at Claus Hjort vil undgå en situation som i Socialdemokratiet i begyndelsen af dette årtusind.

Her undlod daværende formand Poul Nyrup Rasmussen at gå af efter valgnederlaget i 2001, hvilket ifølge kommentatoren "svækkede Socialdemokratiet afgørende i rigtig mange år".

- Det vil Claus Hjort undgå. Så hellere få hevet plastret af nu og tage den konflikt, som ligger og ulmer hele tiden, siger Noa Redington.

Claus Hjort Frederiksens udfald mod Kristian Jensen skyldes, at næstformanden i et interview med Berlingske havde erklæret, at Venstre skulle frasige sig muligheden for et SV-samarbejde.

Det havde Lars Løkke Rasmussen ellers gjort til sin førsteprioritet dagen før folketingsvalget 5. juni.

Efter kritikken måtte Kristian Jensen fredag lægge sig fladt ned og beklage.

Politisk kommentator Jarl Cordua, der selv er medlem af Venstre, mener, at Claus Hjort Frederiksen forsøger at udnytte det.

- Kristian Jensen er gået for langt, og nu er han i så svag en position, at Claus Hjort udnytter det til at fastslå, at hans forestillinger om en særlig magt som næstformand er overstået, siger han.

Noa Redington vil ikke afvise, at Kristian Jensen kan finde på at udfordre Lars Løkke Rasmussen som formand ved Venstres landsmøde i november.

Problemet for næstformanden er ifølge kommentatoren, at billedet af, hvem der støtter hvem i Venstre, lige nu er meget uklart og svært at afkode.

- Det er rigtig interessant, og det er formentlig også noget af det, der holder Kristian Jensen tilbage.

- For han kan ikke være sikker på, hvor det lander, siger Noa Redington.

Jarl Cordua anser det som sandsynligt, "at Kristian Jensen retter ind".

- Mon ikke Claus Hjort allerede har regnet ud, at Kristian Jensens støtter er færre, end de har været i mange år.

- Derfor frygter man ikke rigtig, at han kommer tilbage herfra som udfordrer. Det er den kyniske magtanalyse, siger Jarl Cordua.

  • RB PLUS Claus Hjort forlænger Venstre-konflikt
    Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen (billedet) vil tage konflikten i Venstre i opløbet, mener politisk kommentator Noa Redington. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser