Annonce
Politik

Kommentatorer udpeger ingen klar vinder af valgduel i tv

Danmarks Radio lagde lokaler til den første dyst mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S). Foto: Bjarne Bergius Hermansen/Dr/Ritzau Scanpix

Statsministeren sendte spydige ord efter Socialdemokratiets pensionsudspil. Frederiksen kaldte det arrogant.

De store avisers kommentatorer er mandag morgen uenige om, hvem der trak sig sejrrigt fra den første duel mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S).

Duellen blev vist på DR søndag aften.

Ifølge Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen kan Lars Løkke være mest tilfreds.

Statsministeren gik nemlig ind på Mette Frederiksens hjemmebane, og her satte han et vigtigt stød ind, da det handlede om Socialdemokratiets pensionsplaner.

- I denne debat blev hun kørt over, fordi hun ikke er i stand til præcist at fortælle, hvem og hvor mange den tidligere pensionsalder skal gælde for, skriver Thomas Larsen i avisen.

Hos Politiken hæfter politisk kommentator Kristian Madsen sig ved, at der ikke blev sagt udlændinge. Og det er til Frederiksens fordel.

Sundhed, pension og klima var på dagsordenen søndag, og det udelukkede nogle af Løkkes stærkeste temaer - eksempelvis den internationale situation og udlændingepolitik, der ifølge kommentatoren er nødvendig for Løkkes genvalg.

- Hvis det får samme perifere plads i debatten til folketingsvalget som i søndagens duel, er Lars Løkke færdig, skriver Kristian Madsen.

Marchen Neel Gertsen, der er Jyllands-Postens politiske analytiker, lader det være op til seerne og vælgerne at udråbe en vinder, da "ingen af de to faldt fuldstændig igennem", skriver hun.

Hun påpeger et paradoks i debatten.

- Set med den politiske analytikers briller endte duellen i en slags overraskende omvendtland. Hvor Løkke var mest udfordret på sin sundhedsreform, mens Frederiksen var det på sit pensionsudspil, skriver Marchen Neel Gertsen.

Begge duellanter erklærede sig både før og efter debatten i godt humør. Men det var ikke kun udstrakte hænder og enighed.

Løkke fik sendt en bredside afsted efter Socialdemokratiets pensionsudspil. Han kaldte der et af de største bluffnumre i dansk politik i generationer.

Efter debatten havde Mette Frederiksen ikke meget tilovers for Lars Løkkes udsagn om hendes pensionsudspil.

- Jeg synes, det er topmålet af arrogance og Christiansborg, når det er værst, sagde Frederiksen til de fremmødte journalister efter debatten.

Værten Kåre Quist forsøgte at blive klogere på, hvornår valget udskrives. Men det afviste statsministeren at svare på.

Sikkert er det dog, at folketingsvalget skal være afholdt senest mandag den 17. juni.

  • FV19: Frederiksen og Løkke i tv-duel
    Danmarks Radio lagde lokaler til den første dyst mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S). Foto: Bjarne Bergius Hermansen/Dr/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser