Kommunesammenlægningen har ikke gavnet borgerne i Lolland Kommune, mener Torben Hansen, SF.
Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster. Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.
Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.
I Folketidende og på folketidende.dk.
Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"
Af Torben Hansen, SF, Lolland Kommune
- Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- Kommunalreformen har ikke gavnet borgerne på Lolland, kommunen blev på geografien ramt af loftet for et eventuelt rationale, som var en del af formålet med kommunalreformen. Ligeledes startede vi med små 50.000 indbyggere, hvilket var det andet parameter for ikke at kunne høste stordriftsfordele, dette fremgik meget tydeligt i betænkninger fra kommissionen i 2005. Et andet formål med reformen var ”en indgang til borgeren”, og ”ensartet serviceniveau” i de sammenlagte kommuner. Det er meget svært at skulle leve op til én indgang, når kommunen strækker sig over 900 kvadratkilometer, og de to største købstæder ligger 30 kilometer fra hinanden. Det ensartede serviceniveau har betydet, at visse områder i kommunen er blevet ringere stillet, Nakskov har mistet sin havehjælp til de ældre, grundet dette ikke var et tilbud i alle de tidligere kommuner, og storskraldsordningen er stort set forsvundet af samme årsag.
- 92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- Det er vigtigt at understrege, i en tid med stor ledighed - befolknings tilbagegang og skattelettelser, giver det kommunen færre skattekroner til velfærd. Efter kommunesammenlægningen har vi ligeledes overtaget 22 nye lovpligtige omkostningskrævende opgaver. Det er for eksempel vores opgave at være planmyndighed for forbindelsen til Femern, en opgave der koster skatteborgerne på Lolland et sted mellem 50-80 millioner kroner. Specialundervisninger skal nu udelukkende løftes af kommunen. Og anbringelses-sager er nu stort set betalt af kommunen. Der er ikke samme medfinansiering fra de nu nedlagte amter, tidligere var der tilskud hvis beløbet oversteg 376.000 kroner pr. sag. Kommunes betalingsandel af førtidspension og ikke aktiverede ledige er også steget markant de seneste år.
Det er fair nok at ændre i opgavefordelingen, men når vi ikke får tilstrækkeligt med kompensation, til at løse opgaverne, må vi finde pengene på andre områder. Så jeg kan godt forstå, at borgerne føler, det er blevet ringere, men kritikken skal adresseres primært til regeringen.
- Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Jeg kan sagtens forstå, hvis en stor del borgere føler de ikke bliver hørt. Der er meget kort tid til høringssvar fra et udvalg træffer en beslutning om reduktioner/besparelser til borgerne kan reagere og eventuelt komme med indsigelser eller alternative forslag til et budget. Dette gælder også blandt de borgere, der arbejder for kommunen. Når der så er meget kort tid mellem 1. og 2. behandling i det politiske system, føler de fleste nok, at politikkerne ikke gider læse deres høringssvar.
Jeg medgiver, at dette er et problem, vi bør tage op til overvejelse, og vi skal måske også være bedre til at fortælle borgerne, hvor de kan læse vores dagsordener, 90 procent af sagerne er offentlig tilgængelige, inden der bliver truffet en beslutning.
- Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
- Vi har efter indstilling fra SF i forbindelse med budget 2011 besluttet at forhandle om de fremtidige prioriteringer i kommunen, derfor vil jeg afvente de forhandlinger. Men der skal ikke herske tvivl om, at SF ikke har fredet vores ”Rockwool-ledelse” som især hersker på skoleområdet.
Ligeledes ser vi gerne flere sektorer bliver lagt sammen, så vi også kan reducere antallet af sektorchefer - udvalgsformænd og dermed også antallet af medlemmer i byrådet. Lad os få retten til at lede ud på de enkelte enheder, de ved bedst, hvor skoen trykker, og vil kunne iværksætte tiltag, uden det skal behandles på et hav af skriveborde først.
