Annonce
Politik

Kommuner får 8,9 milliarder kroner til ekstra coronaudgifter

De 98 kommuner kan se frem til at få dækket de ekstra udgifter, som er opstået som følge af udbruddet af coronavirus. Her ses Jacob Bundsgaard, der er formand for Kommunernes Landsforening (KL). (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommunerne har blandt andet haft udgifter til værnemidler og ekstra rengøring i forbindelse med virusudbrud.

På grund af coronaudbruddet får kommunerne udbetalt 8,9 milliarder kroner ekstra i starten af september.

Det oplyser Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger, at pengene skal sikre, at velfærden bliver holdt på samme niveau som tidligere, selv om der har været store udgifter til at håndtere udbruddet af coronavirus.

- Kommunerne har i år blandt andet haft udgifter til ekstra personale, værnemidler, ekstra rengøring og flere ledige, og det skal ikke betyde ringere ældrepleje, dårligere rammer i daginstitutionerne eller forringet velfærd i øvrigt.

Af den samlede udbetaling dækker 1,4 milliarder kroner udgifter til værnemidler og ekstra rengøring i forbindelse med genåbning af de kommunale institutioner.

Det gælder for eksempel vuggestuer, børnehaver og skoler. Her har der været skærpede krav til hygiejne, efter at de åbnede igen i april.

Men størstedelen af pengene skal dække, at coronakrisen har ført til en stigning i ledigheden i landets kommuner.

Der har været en stigning på omkring 48.000 i ledigheden i Danmark siden starten af marts.

På daværende tidspunkt var der en stor stigning i antallet af smittede, der efterfølgende førte til en nedlukning af samfundet og sendte tusindvis ud i arbejdsløshed.

1,9 milliarder kroner af det samlede beløb fra staten skal gå til blandt andet overførselsudgifter til flere ledige.

Derudover udbetales ekstra 5,5 milliarder i beskæftigelsestilskud, som dækker udgifter til flere forsikrede ledige.

Det er mellem regeringen og kommunerne aftalt at se på kommunernes økonomi senere i år.

Det blev aftalt, da regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik en aftale om næste års økonomi i slutningen af maj.

Link til pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet
  • PLUS Minister skruer ned for udligningsdrømme
    De 98 kommuner kan se frem til at få dækket de ekstra udgifter, som er opstået som følge af udbruddet af coronavirus. Her ses Jacob Bundsgaard, der er formand for Kommunernes Landsforening (KL). (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen