Kontantloft: Ledige skæres i ydelser - 700 kommer i job

Ledige på kontanthjælp må sande, at der bliver mindre at rutte med efter onsdagens aftale mellem de fire partier i blå blok om et nyt kontanthjælpsloft.

Aftalen er en central del af Venstre-regeringens løfter før valget om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, dels ved at sænke de samlede ydelser til ledige på kontanthjælp, dels ved efterfølgende at bruge pengene på skattelettelser til foråret.

Og ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger vil der med aftalen på langt sigt kunne hentes 530 millioner kroner til statskassen ved at indføre kontanthjælpsloftet og dertil hørende skærpelser af de såkaldte rådighedsregler, hvor ledige skal stå klar til at tage et job.

Det ventes, står der i aftalen, at omkring 700 personer vil komme i fuldtidsbeskæftigelse, når alle dele af aftalen er fuldt indfaset.

Selvom aftalen hedder et kontanthjælpsloft, reduceres kontanthjælpen i sig selv ikke. Men der lægges et loft over, hvor meget de ledige samlet set kan modtage i ydelser, og loftet medfører, at ledige - især ledige med børn - får færre penge at gøre godt med.

Eksempelvis vil en enlig arbejdsløs med to børn gå fra et rådighedsbeløb på 13.100 kroner om måneden til fremover 10.500 kroner.

Og et ægtepar, hvor begge er uden for arbejdsmarkedet, med et barn går fra 14.500 kroner om måneden til 13.800 kroner.

Med aftalen genindføres også den såkaldte 225-timers regel, nu i en skærpet udgave i forhold til den, der gjaldt under den daværende VK-regering, og som S-R-SF-regeringen afskaffede.

Med 225-timers reglen skal raske ledige fremover arbejde 225 timer - svarende til seks uger - på et år, hvis de vil beholde retten til fuld kontanthjælp.

Undtaget fra reglen er personer "med meget begrænset arbejdsevne", står der i aftalen, der også indskrænker lediges ret til ferie fra fem til fire uger.